Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Wenger erklærer sig ligeglad med fyringsønsker fra fans

Arsenals manager var ikke påvirket af, at et fly fløj over stadion med et banner, der krævede hans afgang.

Et fly flyver over Bet365 Stadium med et banner, hvor der står Wenger - Out means out! (Wenger - ud betyder ud!, red.) Scanpix/Lindsey Parnaby
Et fly flyver over Bet365 Stadium med et banner, hvor der står Wenger - Out means out! (Wenger - ud betyder ud!, red.) Scanpix/Lindsey Parnaby

London. En sikker 4-1-sejr mod Stoke betyder, at Arsenal stadig kan nå at slutte i top fire i Premier League, som giver adgang til Champions League.

Men under kampen lørdag fløj et fly over Bet365 Stadium med et banner, der havde teksten "Wenger - ud betyder ud!" påtrykt.

Franskmanden har været i modvind efter et par miserable måneder for Arsenal, der dog på det seneste har fundet tilbage til sejrsruten.

- Når du mener, at fans vil have mig til at træde tilbage, hvilke fans mener du så? De rige fans?, sagde Wenger ifølge nyhedsbureauet AFP efter kampen, da han blev bedt om en kommentar til episoden.

Han vil hellere holde fokus på fodbold.

- Jeg bliver betalt for at gøre mit arbejde for den klub, jeg elsker. Og jeg vil gøre mit job så længe, jeg er her. Jeg bliver ikke berørt af alt det der. Jeg gør mit bedste, sagde manageren.

Tidligere på dagen havde franske medier skrevet, at Wenger havde forlænget sin kontrakt med klubben i et år.

Men det vil han ikke selv bekræfte.

- Det har jeg ingen informationer om. Ingen, siger 67-årige Wenger.

- Jeg vil fokusere på fodbold, og resten er mindre vigtigt. Jeg er ikke politiker. Jeg arbejder med sport, jeg elsker sport, og jeg vil arbejde 24 timer hver dag for det, jeg elsker, erklærer manageren.

Arsenal har nu vundet fem af holdets seneste seks kampe. Det betyder, at Liverpool kun er et enkelt point foran i kampen om at nå Champions League.

- Vi har nu 69 point, og vi er kommet igennem en svær periode i marts. Lige nu spiller vi godt, så lad os slutte godt af, siger Arsenals mangeårige manager.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.