Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Watford ydmyger kriseramte Chelsea og Conte

Antonio Conte er presset som manager for Chelsea, som mandag indkasserede et 1-4-nederlag til Watford.

Chelsea-manager Antonio Conte er en presset mand for tiden, og det blev ikke bedre med et ydmygende nederlag til Watford. Scanpix/Glyn Kirk
Chelsea-manager Antonio Conte er en presset mand for tiden, og det blev ikke bedre med et ydmygende nederlag til Watford. Scanpix/Glyn Kirk

Watford. Chelsea indkasserede mandag sit andet nederlag i træk i Premier League, da Watford på hjemmebane snuppede en overraskende sejr på 4-1.

I kampen forinden havde Chelsea skuffende tabt med 0-3 på hjemmebane til Bournemouth.

Et rødt kort til Chelseas midtbanespiller Tiemoue Bakayoko blev mandag aften afgørende, da franskmanden modtog to dumme gule kort på fem minutter og fik marchordre efter en halv time.

12 minutter senere blev det værre for Chelsea, da Watford-angriberen Gerard Deulofeu faldt teatralsk i feltet og fik tilkendt et kontroversielt straffespark.

Watfords Troy Deeney omsatte det sikkert til en 1-0-føring, og hjemmeholdet kunne for alvor lugte en overraskelse.

Chelsea-manager Antonio Conte, som ifølge engelske medier er fyringstruet, gav nyindkøbet Olivier Giroud sin debut efter 64 minutter, og det hjalp en smule.

London-klubben blev farligere, og belgieren Eden Hazard så ud til at redde æren og det ene point for Chelsea med en smuk 1-1-udligning efter 82 minutter.

Men det holdt ikke længe for Chelsea.

Watfords Daryl Janmaat gik næsten direkte op i den anden ende og scorede til 2-1 efter en simpel kombination med holdkammeraten Roberto Pereyra.

Og få minutter efter øgede Gerard Deulofeu til 3-1, da hele Chelsea-forsvaret igen stod som passive stenstøtter.

Andreas Christensen var ikke med for Chelsea på grund af en skade, og danskeren var stærkt savnet.

Afløseren David Luiz så meget skidt ud i slutfasen, og brasilianeren slog blot ud med armene, hver gang Watford scorede.

Det gik helt galt for Chelsea, da Roberto Pereyra cementerede 4-1-sejren i overtiden og udstillede udeholdets krise.

Chelsea har 50 point efter 26 kampe på en fjerdeplads i ligaen. Watford er placeret midt i rækken med 30 point.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.