Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Watford er årets første Premier League-oprykker

Watfords fans kan nu se frem til at se spillere som Eden Hazard, Alexis Sanchez og Wayne Rooney hver weekend.
Watfords fans kan nu se frem til at se spillere som Eden Hazard, Alexis Sanchez og Wayne Rooney hver weekend.

Watford er som det første hold klar til verdens dyreste liga, Premier League.

Holdet fra Hertfordshire gjorde, hvad de skulle i næstsidste spillerunde, da man ude slog Brighton med 2-0. Dermed skulle Watford håbe på, at både Middlesbrough og Norwich smed point i deres kampe mod henholdsvis Fulham og Rotherham.

Det lykkedes med sene scoringer i begge kampe, og dermed kan Watford med deres 88 point ikke hentes i sidste spillerunde.

På holdets officielle Twitter-konto skriver de:»Vi gjorde det! Watford FC er i Premier League.«

Watford, som tidligere var ejet af Elton John, var senest i Premier League i sæsonen 2006/2007, hvor de rykkede ud med et brag på 20. pladsen.

I 2013 var Watford i playoff-finalen til Premier League, men tabte milliardkampen på Wembley til Crystal Palace.

Watford kan nu se frem til at tjene omkring en milliard kroner på oprykningen i kraft af TV-penge og sponsorer, hvilket gør springet fra Championship til Premier League til den mest profitable oprykning i verdenen.

Man kan især takke de to angribere Troy Deeney  og Odion Ighalo, der scorede henholdsvis 21 og 20 mål i The Championship.

I sidste spillerunde skal Norwich, Bournemouth og Middlesborough kæmpe om den sidste direkte oprykningsplads. Taberne må nøjes med play-off-kampe.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.