Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Wada suspenderer spansk antidopinglaboratorie

Wada har ikke tillid til at Spanien lever op til de internationale aftaler om antidoping.

Et antidopinglaboratorie i Madrid må ikke længere arbejde for Wada. Andre steder i Spanien synes Wadas krav til laboratorier at blive overholdt. Dette foto er fra et møde om antidoping tidligere på året i Schweiz. Reuters/Denis Balibouse
Et antidopinglaboratorie i Madrid må ikke længere arbejde for Wada. Andre steder i Spanien synes Wadas krav til laboratorier at blive overholdt. Dette foto er fra et møde om antidoping tidligere på året i Schweiz. Reuters/Denis Balibouse

Den verdensomspændende antidopingorganisation Wada har suspenderet laboratoriet i Madrid.

Det skriver nyhedsbureauet AFP efter, at Wada sent mandag aften offentliggjorde sin beslutning. Afgørelsen træder i kraft med det samme og betyder, at Laboratorio de Control de Dopaje i Madrid ikke længere må arbejde for Wada.

Beslutningen kommer i forlængelse af en tidligere melding fra Wada den 19. marts, hvor antidopingorganisationen konstaterede, at Spanien ikke lever op til de internationale aftaler på området.

Siden et parlamentsvalg i december har det spanske parlament været låst i en krise, hvor det er svært at få taget beslutninger. Det er ikke tilfredsstillende for Wada.

Suspenderingen synes imidlertid ikke at være så vidtrækkende som Wadas beslutninger i forhold til Rusland og Kenya, hvis atleters OL-deltagelse er i fare. Wada oplyste nemlig i marts, at man ville finde aftaler, så spanske sportsfolk fortsat kan deltage ved OL i Rio.

Et tilsvarende laboratorie i Barcelona har desuden beholdt sin Wada-akkreditering.

I december 2012 blev laboratoriet i Madrid også suspenderet. Dengang blev beslutningen ophævet efter tre måneder.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.