Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Wada: Rusland lever stadig ikke op til antidopingregler

Wada er tilfreds med, at Rusland ikke blev lukket ind i varmen til afslutningsceremonien ved vinter-OL.

Craig Reedie er præsident for Wada, der fastholder, at Rusland ikke arbejder efter antidopingreglerne. Scanpix/Florian Choblet/arkiv
Craig Reedie er præsident for Wada, der fastholder, at Rusland ikke arbejder efter antidopingreglerne. Scanpix/Florian Choblet/arkiv

Det var et godt signal, at Den Internationale Olympiske Komité (IOC) ikke ophævede udelukkelsen af Det Russiske Antidoping Agentur (Rusada) før afslutningsceremonien ved vinter-OL i Pyeongchang søndag.

Rusland lever nemlig stadig ikke op til World Anti-Doping Code, de overordnede regler i forbindelse med antidopingarbejdet.

Det understreger Det Internationale Antidoping Agentur (Wada) på sin hjemmeside.

Wada er tilfreds med, at IOC ikke tillod russerne at gå ind til søndagens afslutningsceremoni med russiske flag.

Men Wada er samtidig bekymret, fordi IOC overvejer at ophæve udelukkelsen af Rusada snarest muligt, såfremt der ikke bliver offentliggjort flere russiske dopingsager fra vinter-OL.

»For at undgå enhver tvivl skal det slås fast, at Rusada fortsat ikke arbejder i overensstemmelse med World Anti-Doping Code.«

»Rusada har ikke opfyldt Rusada Roadmap to Compliance (en række kriterier, red.) efter Ruslands beviste systematiske manipulation af processen med dopingkontrol,« skriver Wada.

Roadmap to Compliance er en række kriterier, som Rusland skal opfylde, før Wada mener, at russerne arbejder i overensstemmelse med reglerne i World Anti-Doping Code.

To russiske atleter blev testet positive for doping under det netop overståede vinter-OL.

Rusland var udelukket som nation fra legene i Sydkorea, men mange russiske atleter fik lov til at stille op som "olympiske atleter fra Rusland".

Udelukkelsen skyldtes den store dopingskandale, der for få år siden kom frem om systematisk og statsstøttet brug af doping blandt russiske atleter.

Wada erklærede i 2015, at Rusland ikke arbejdede i henhold til reglerne i World Anti-Doping Code.

Markante afsløringer fulgte om omfattende russisk brug af doping i blandt andet atletik, hvilket betød, at Det Internationale Atletikforbund (IAAF) udelukkede Rusland.

Ved vinter-OL i Sotji i 2014 manipulerede russerne med dopingprøver, hvilket senere førte til, at en del russiske medaljevindere fik frataget deres medaljer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.