Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vrede fodboldfans sætter ild til klubpræsidentens biler

Fodboldklubben Pescaras præsident Daniele Sabastiani trækker sig efter denne sæson ovenpå ildspåsætninger.

Præsidenten for den italienske fodboldklub Pescara har fået nok af fans, der viser deres utilfredshed.

Tirsdag beskylder Daniele Sebastiani flere af klubbens tilhængere for at have sat ild til to af hans biler i løbet af natten.

- Nu er det nok. Jeg forlader klubben efter denne sæson, siger præsidenten til avisen Il Centro.

Naboer fik alarmeret politiet om, at der var sat brand til to af Daniele Sebastianis biler. Da betjentene kom frem, stod der fortsat flammer op af den ene af bilerne.

Politiet i Pescara studerer i øjeblikket videomateriale for at finde frem til de skyldige.

Episoden har skabt stor opmærksomhed i italiensk fodbold. Landets topliga, Serie A, fordømmer og tager afstand fra ildspåsættelserne, der kædes sammen med Pescaras elendige resultater.

Træneren for ligaens tophold fra Juventus, Massimiliano Allegri, er også i chok. For mere end 20 år siden optrådte han igennem to sæsoner for Pescara som spiller.

- Det er ikke til at tro, siger Allegri i en udtalelse.

- Sådan nogle ting burde ikke ske i fodboldens verden. Det er ikke nemt at vinde kampe, og det er ikke nemt at blive i Serie A.

- Pescara er et civiliseret sted. Klubben går lige nu igennem en hård tid, men selv om det skulle ende med nedrykning, så kan de hurtigt vende tilbage, mener han.

Pescara indtager sidstepladsen i Serie A med ni point efter 23 spillerunder. Det er blot blevet til en enkelt sejr i denne sæson for oprykkerklubben.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.