Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

VM-målmand er på toppen igen: Lykken vendte mod Tyskland

Efter en lunken indledning på VM viste Sebastian Dahm sit niveau, da Danmark fredag aften slog Tyskland.

Sebastian Dahm stod en flot kamp, da Danmark besejrede Tyskland. Scanpix/Jan Korsgaard
Sebastian Dahm stod en flot kamp, da Danmark besejrede Tyskland. Scanpix/Jan Korsgaard

Köln. Den Internationale Ishockeyunion (IIHF) kårer hver dag under VM de tre bedste redninger fra gårsdagens kampe.

Alle udvalgte parader fra fredagens fire kampe stammer fra Danmarks møde med Tyskland, og to af dem stod den danske målmand Sebastian Dahm for.

En stor oprejsning til keeperen, der i turneringens første kampe ikke helt var det samme bolværk, som han har været vant til i de seneste to år.

- Jeg har egentlig spillet, som jeg altid gør og er gået ind til kampene på samme måde.

- Forskellen har været, at jeg måske har haft lidt mere tur i den i de sidste par kampe, end jeg havde starten.

- For mit vedkommende føles det, som om lykken vendte mod Tyskland, siger Sebastian Dahm.

At mirakelredningerne udeblev mod Letland og USA, var en smule overraskende, for Dahm kommer til VM ovenpå en blændende klubsæson, hvor han havde den højeste redningsprocent i den østrigske liga.

- Jeg har haft en rigtig fed sæson i Graz, hvor jeg har fået daglig træning af en af de bedste målmandstrænere i Europa, Jussi Parkkila.

- Det har givet mig et nyt element i mit spil i forhold til mine bevægelser og til at læse situationerne. Og optakten til VM var god, siger Sebastian Dahm.

Men marginalerne var ikke med den 30-årige målmand i indledningen af VM.

Eksempelvis i kampen mod Letland, hvor han egentlig havde reddet pucken, men derefter ikke kunne finde den igen med det resultat, at en lette kunne prikke den i det tomme mål.

- Mod Tyskland ramte pucken min skinne og gik ud, hvor den mod Letland ramte skinnen og gik i mål.

- Som målmand kan du gøre lige så meget, du vil. Hvis du ikke har tur i den, er det svært, siger Sebastian Dahm.

I fredagens 3-2-sejr over Tyskland endte han som en slags skjult matchvinder.

Efter en feberredning af Dahm røg pucken ud til Nikolaj Ehlers, som derefter stod for forarbejdet til Peter Regins sejrsmål.

Dahm kunne desuden notere sig en flot redningsprocent på 93,1.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.