Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

VM-favorit havde motor i cyklen: Jeg har ikke snydt

Cykelcross-rytteren Femke van den Driessche vidste ikke, at vennens cykel havde en indbygget motor.

ARKIVFOTO. Cykelcross-rytteren Femke van den Driessche vidste ikke, at vennens cykel havde en indbygget motor, siger hun.
ARKIVFOTO. Cykelcross-rytteren Femke van den Driessche vidste ikke, at vennens cykel havde en indbygget motor, siger hun.

Zolder: Den belgiske cykelcross-rytter Femke van den Driessche er klar over, at hun befinder sig i store problemer.

Lørdag beslaglagde Den Internationale Cykelunion (UCI) hendes cykel efter U23-VM, da man havde mistanke om teknisk snyd. Søndag har UCI bekræftet, at der var en motor i belgierens cykel.

- Det er ikke sjovt, når man er anklaget for sådan noget. Men jeg ville aldrig snyde.

- Jeg kan virkelig godt lide at cykle, og jeg elsker min sport, men jeg er klar over, at jeg nu er i meget store problemer, siger Femke van den Driessche til det belgiske medie Sporza.

Hun forklarer, at cyklen med den indbyggede motor i virkeligheden tilhører en ven.

Van den Driessche oplyser, at hendes mekanikere før U23-løbet kom til at bytte rundt på hende og vennens cykel, der er identiske.

I sin travlhed konstaterede den belgiske VM-favorit, at cyklen stod parat til hende og kørte af sted på den. Femke van den Driessche var dog ikke klar over, at vennens cykel havde en indbygget motor.

- Han har indimellem trænet med mig og mine brødre, men jeg har aldrig vidst, at der var en motor i cyklen. Det har han aldrig fortalt mig.

- Det hele er en fejl, og jeg er meget chokeret. Jeg har det meget dårligt, siger belgieren.

Teknisk snyd udløser som minimum seks måneder karantæne og en bøde på op til 200.000 schweizerfranc svarende til 1,3 millioner danske kroner.

U23-VM blev vundet af briten Evie Richards, mens Femke van den Driessche udgik med en omgang tilbage. Sejren i eliteløbet gik til hollandske Thalita de Jong.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.