Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

VM-back efter amerikansk afklapsning: Afbud kan mærkes

Ishockeylandsholdet har afsløret defensive problemer i de første to kampe. Tunge afbud gør ondt.

Oliver Lauridsen er blandt de mest erfarne backer på det danske VM-landshold. Scanpix/Jan Korsgaard
Oliver Lauridsen er blandt de mest erfarne backer på det danske VM-landshold. Scanpix/Jan Korsgaard

Ikke færre end ti mål har det danske ishockeylandshold lukket ind i de første to kampe ved VM i Köln.

Søndagens 2-7-nederlag til USA blev hjulpet på vej af såvel personlige fejl som dårligt undertalsspil, og det er oplagt, at holdets nye backformationer kæmper for at finde sig til rette.

- Selvfølgelig er det sådan. Der er nye navne og nye ting, der skal på plads. Vi spiller med en lidt yngre backbesætning, der ikke har prøvet den slags kampe før, siger Oliver Lauridsen.

Han påpeger dog, at han selv og andre erfarne backer også har haft problemer.

- Der er ingen grund til at kaste med sten, for jeg var selv på isen ved en god del af de mål, vi har lukket ind, siger Lauridsen.

Årsagen til forandringerne i defensiven er afbud fra Daniel Nielsen og Stefan Lassen, der normalt er to af defensivens tungeste drenge.

Mads Bødkers karrierestop tæller også med, ligesom det ikke lykkedes at overtale Philip Larsen til at tage en tørn ved VM.

Det betyder en hel del istid til unge Matias Lassen og vigtige roller til Markus Lauridsen og Emil Kristensen, der sidste år var i periferien af holdet.

- Det mærkes tydeligt. Matias Lassen er jo debutant, og de her modstandere er en helt anden verden, end han er vant til. Men set i det lys er hans indsats helt klart godkendt, vurderer landstræner Jan Karlsson.

- Derudover har vi nogle drenge, som har fået nogle opgaver, de nok ikke havde haft, hvis vi ikke havde haft de afbud, siger landstræneren.

Heller ikke målmand Sebastian Dahm har i de første kampe levet helt op til sidste års præstationer. Dahm står med en redningsprocent på beskedne 85.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.