Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vikarierende FCK-back: Champions League er en kæmpe drøm

Nicolaj Thomsen var lettet, da FC København holdt Champions League-drømmen i live med sejr over Vardar.

Nicolaj Thomsen var lettet, da FC København holdt Champions League-drømmen i live med sejr over Vardar.
Nicolaj Thomsen var lettet, da FC København holdt Champions League-drømmen i live med sejr over Vardar.

For tre år siden forpassede Nicolaj Thomsen chancen for at kvalificere sig til Champions League-gruppespillet sammen med AaB.

Senere denne måned får han en ny chance i playoffrunden med FC København. Thomsen og holdkammeraterne kom et skridt nærmere det forjættede land med den samlede sejr på 4-2 over makedonske Vardar onsdag.

- Det er en kæmpe drøm at spille Champions League og én af grundene til, at jeg valgte at komme til FC København, da muligheden er til stede her. Jeg håber og tror, vi kan komme med, siger Nicolaj Thomsen.

Han var også lettet. I den første kamp i Makedonien, der blev tabt 0-1, misbrugte han en stor chance kort før tid.

- Det var vigtigt at gå videre, ellers havde den gjort lidt mere ondt. Jeg er glad for, at jeg ikke skal græde mig i søvn over det, siger Thomsen med et smil.

Han blev hentet til FCK som offensivspiller, men onsdag spillede han 90 minutter som højreback.

Træner Ståle Solbakken har kigget Thomsens vej til denne position, da Tom Høgli er skadet, og Peter Ankersen endnu ikke er klar til at starte inde efter sin skade.

Desuden er Nicolai Boilesen, der har vikarieret på pladsen, blevet skadet.

- Nu fik jeg et lille indhop på pladsen (mod Hobro, red.) og har trænet den i en uges tid, så vi har talt om, hvad jeg skal og ikke skal.

- Men det er da en uvant position, og der var perioder, hvor jeg kunne have gjort noget anderledes, men overordnet set gik det rigtigt godt, synes jeg, lyder det fra Thomsen.

FCK har haft en svær start på sæsonen resultat- og spillemæssigt, og derfor kan den samlede sejr over Vardar være med til at booste holdet.

- Jeg er meget lettet. Vi havde set os selv gå videre på forhånd, så det havde været en skuffelse at ryge ud.

- Vi har kæmpet lidt med det, og der har været kampe, hvor vi ikke har fået resultatet med. Derfor kan resultatet være meget vigtigt for holdet i den kommende periode, vurderer Thomsen.

I første omgang gælder det lokalopgøret ude mod Brøndby på søndag.

- Det bliver en megafed kamp. Med det gode resultat her, bliver stemningen på lægterne nok endnu bedre, forventer Thomsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.