Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vidunderbarnet Ødegaard kunne have valgt FCK

Martin Ødegaard havde muligheden for at vælge FC København. Ståle Solbakken forsøgte således at hente den nykårede Real Madrid-spiller til Parken for seks måneder siden.

Torsdag eftermiddag blev Martin Ødegaard præsenteret i Real Madrid. Tidens måske allerstørste - og i hvert fald mest omtalte - talent valgte den hvide trøje frem for FC Barcelona, Bayern München, Manchester United, Ajax Amsterdam og alle øvrige af Europas storklubber.

Men hvis han ville, kunne han rent faktisk have valgt en anden hvid trøje. FC København og klubbens norske træner, Ståle Solbakken, har således ikke bare snakket om stortalentet. Solbakken har helt konkret forsøgt at få Martin Ødegaard til Parken.

»Jeg ringede til faderen for et halvt år siden og sagde, at hvis Martin ønskede at spille fast og spille europæisk, så kunne han komme her til København. Men det var desværre for sent. På det tidspunkt var Real Madrid og andre meget store klubber allerede inde i billedet,« fortæller Ståle Solbakken til BT.

På dette tidspunkt spillede Ødegaard allerede fast førsteholdsfodbold for de norske mestre Strømsgodset, og debuten på det norske A-landshold lå heller ikke mange måneder ude i fremtiden. Løbet var altså kørt for FCK, der ifølge Ståle Solbakken skulle have været mere end bare én postgang tidligere ude, hvis Ødegaard skulle være landet i København frem for Madrid.

»Vi skulle nok have prøvet, da han var 12,« siger nordmanden grinende.

Martin Ødegaard har tegnet en kontrakt med Real Madrid af tre-et-halvt års varighed. Han skal i starten spille for Champions League-vindernes andethold, Castilla, men træne med Cristiano Ronaldo, Gareth Bale og de øvrige superstjerner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.