Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vettel utilfreds med straf for påkørsel af Hamilton

Lewis Hamilton mener, at straffen, som Sebastian Vettel søndag fik for at køre ind i ham, var for mild.

Der var masser af drama, da der søndag blev kørt Formel 1 i Baku i Aserbajdsjan, og de to stjerner Lewis Hamilton og Sebastian Vettel var i høj grad med til at smide brænde på bålet. Scanpix/Alexander Nemenov
Der var masser af drama, da der søndag blev kørt Formel 1 i Baku i Aserbajdsjan, og de to stjerner Lewis Hamilton og Sebastian Vettel var i høj grad med til at smide brænde på bålet. Scanpix/Alexander Nemenov

Baku. Sebastian Vettel (Ferrari) fik søndag en straf for sin kørsel under det aserbajdsjanske grandprix, da han kørte ind i sin største rival til Formel 1-mesterskabet, Lewis Hamilton (Mercedes).

Den straf var tyskeren dog tydeligt utilfreds med efter løbet, og han mente ikke, at straffen var fair.

- Der skete ikke noget, gjorde der? Han bremsede foran mig, så hvad havde du forventet? siger Vettel ifølge AFP til det britiske medie Sky efter løbet.

Kort forinden at Vettel kørte ind i briten, havde Hamilton bremset sin Mercedes-racer med kort afstand ned til Vettel, som lå så tæt på briten, at han kørte op i ham.

Det blev Vettel tydeligt vred over, og han valgte derfor at køre op på siden af briten og dreje sin Ferrari ind i Hamilton. Det var den forseelse, der udløste tidsstraffen til Vettel.

- Jeg er sikker på, at han (Hamilton, red.) ikke gjorde det med vilje, men det var ikke det rigtige at gøre, siger Vettel efterfølgende.

Hamilton mente efter løbet, at Vettels straf var for mild.

- Det er farlig kørsel (af Vettel, red.) og at få en tidsstraf på ti sekunder for det....jeg behøver vist ikke sige mere, sagde Hamilton.

Løbet blev vundet af australske Daniel Ricciardo (Red Bull Racing), og danske Kevin Magnussen fik en syvendeplads i det meget kaotiske løb, der blandt andet indebar adskillige påkørsler og et rødt flag, der midlertidigt indstillede løbet, så banen kunne blive ryddet for stumper fra bilerne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.