Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Verdensrekordholder vil udfordre Bolt på 200 meter

Sydafrikaneren Wayde van Niekerk håber at kunne udfordre Usain Bolt på 200 meter ved VM i august.

Johannesburg. Hvis arrangørerne af atletik-VM i London ændrer lidt i planerne for afviklingen af 200- og 400-meter-løbene for herrer, kan publikum måske se frem til at opleve to verdensrekordholdere dyste.

Sydafrikaneren Wayde van Niekerk, som vandt OL-guld på 400 meter i verdensrekordtid i Rio i august, har nemlig en plan om at udfordre sprintkongen Usain Bolt på den halve distance.

- Vi vil prøve at få det til at ske. Det er planen. Hovedfokus er at vinde titlen på 400 meter, men han (van Niekerk, red.) vil også gerne løbe 200 meter, siger hans manager, Peet van Zyl, til AFP.

Problemet er, at som planerne for VM ser ud nu, skal finalen på 400 meter løbes blot en time efter de indledende heats på 200 meter.

Et indledende heat så kort før den vigtige finale på den dobbelte distance vil være et stort problem for van Niekerk.

Han har derfor anmodet VM-arrangøren i London om, at programmet ændres, så han kan gå helhjertet ind i konkurrencen på begge distancer.

Om anmodningen imødekommes, vides ikke, men van Niekerk lader til at være fast besluttet på, at han vil stille op på begge distancer uanset hvad.

- Det er lige meget, hvordan programmet ender med at se ud. Jeg vil tage udfordringen (løbe begge distancer, red.) og se, hvad der sker, siger sprinteren til hjemlandets medie EyeWitness News.

Ved OL i Rio slog han sensationelt legenden Michael Johnsons 20 år gamle verdensrekord på 400 meter ved at vinde guld i tiden 43,03 sekunder.

Hans personligt bedste tid på 200 meter lyder på 19,94 sekunder. På den distance halter han umiddelbart et pænt stykke efter Usain Bolt, som er indehaver af verdensrekorden på 19,19 sekunder.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.