Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Verdensmesteren spurtede sig til triumf i Amstel Gold Race

Søndagens hollandske forårsklassiker Amstel Gold Race blev en stor triumf for den polske verdensmester Michal Kwiatkowski (Omega Pharma-Quick Step), der i en hidsig slutspurt satte konkurrenterne på plads.

Afslutningen blev et studie i mækesyre, hvor belgiske Philippe Gilbert (BMC) forsøgte at knuse sine modstandere på den sidste tur op ad Cauberg-stigningen. Men missionen mislykkedes, og det endte med en stor spurt, som blandt andet havde deltagelse af danske Jakob Fuglsang (Astana). Og her var den polske verdensmester stærkest.

Polakken vandt foran Alejandro Valverde (Movistar) og australske Michael Matthews (Orica GreenEdge).

Det lignede ellers en afgørelse, da et stærkt fire-mands-udbrud 30 kilometer før måstregen fik slået et fint hul til feltet. Blandt udbryderne var så stærke navne som Tour de France-vinderen Vincenzo Nibali (Astana) og den tyske tempo-konge Tony Martin (Omega Pharma-Quick Step).

Men ved foden af den næstsidste tur op ad den frygtede Cauberg-stigning åd feltet sig ind. Og selv om især Tony Martin strittede imod, blev det prominente udbrud opslugt af feltet.

Med syv kilometer tilbage af løbet tog en velkørende Jakob Fuglsang (Astana) chancen og stak afsted. Han fik BMCs Greg Van Avermaet med på slæb. Desværre for danskeren var der ikke meget hjælp at hente fra sin dødtrætte følgesvend, og med fire kilometer tilbage var der igen samling.

Løbet havde i øvrigt deltagelse af det danske hold Team Cult Energy, der tidligt i løbet sikrede sig god og værdifuld tv-tid ved at have tyske Linus Gerdemann med i et længere og sejlivet udbrud.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.