Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vendsyssel vil løse kasketforvirring med tydelige roller

Erik Rasmussen er både sportslig chef og assistenttræner i Vendsyssel FF. Det kan skabe dilemmaer, siger han.

Erik Rasmussen er både formand for det sportslige udvalg og ny assistenttræner i Vendsyssel FF. Her ses han som træner for AGF. Scanpix/Henning Bagger
Erik Rasmussen er både formand for det sportslige udvalg og ny assistenttræner i Vendsyssel FF. Her ses han som træner for AGF. Scanpix/Henning Bagger

Der kan være et dilemma forbundet med, at den tidligere superligatræner Erik Rasmussen både er ny formand for det sportslige udvalg og ny assistenttræner i Vendsyssel FF.

Men ved brug af tydeligt definerede roller kan klubben undgå, at der bliver kasketforvirring mellem klubbens sportslige leder og cheftræner Joakim Mattsson, som Rasmussen under træningen skal assistere.

Sådan lyder det fra Erik Rasmussen selv.

- Det er ikke sikkert, at det er den mest optimale løsning for Joakim, men som sagt er det en ting, vi har gjort ud fra de rammer og det budget, som vi har at arbejde med.

- Rollerne er tydeligt defineret, og jeg går ikke ind og "overruler" ham til træningen. Der er det ham, der bestemmer, siger Erik Rasmussen og henviser til, at han først agerer som sportslig chef, når han træder ind på sit kontor.

Selv fremhæver Erik Rasmussen, at han med sin baggrund som superligatræner i FC Midtjylland og AGF og med en karriere som professionel fodboldspiller er mere kvalificeret til jobbet som assistenttræner end langt de fleste andre kandidater.

Uanset hvad forbliver udfordringen dog, at Erik Rasmussen skal være assistenttræner for cheftræner Joakim Mattsson og samtidig træffe alle de store sportslige beslutninger i klubben.

- Som udgangspunkt er der et større dilemma forbundet med, at jeg står ude som assistenttræner, fordi jeg i princippet også tager den endelige beslutning om, hvem der skal være træner, og hvordan det skal se ud.

- Men jeg blev nødt til at vurdere det rammebeløb, som vi har fået til at forsøge at forstærke truppen. Jeg skulle i princippet vælge mellem at ansætte en assistenttræner eller en spiller ekstra til truppen, siger han.

Valget faldt på en ekstra spiller, da truppen ifølge Erik Rasmussen var lidt for tynd.

Stillingen som assistenttræner blev ledig, da den tidligere assistenttræner Karim Zaza fik tilbuddet om at blive målmandstræner i klubben i stedet for.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.