Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vendsyssel-assistent før returkamp: 50-50 mod Horsens

Frank Kristensen mener, at Vendsyssel har et godt udgangspunkt før søndagens kamp om en plads i Superligaen.

Vendsyssel og Horsens mødes søndag om en billet til Alka Superligaen. Scanpix/Henning Bagger
Vendsyssel og Horsens mødes søndag om en billet til Alka Superligaen. Scanpix/Henning Bagger

København. Fodboldklubben Vendsyssel FF kan søndag sikre sig oprykning til Alka Superligaen, hvis klubben formår at besejre AC Horsens i returkampen på hjemmebane.

Efter 0-0 i den første kamp i Horsens ser Vendsyssels assistenttræner, Frank Kristensen, frem til et helt åbent returopgør.

- Det er stadig 50-50. De (AC Horsens, red.) havde kortere tid til at restituere i forhold til den seneste kamp, men nu er vi på lige fod dér, siger han til Vendsyssel FF's Facebook-side.

Den tidligere målsluger for FC Midtjylland, der er assistent for cheftræner Erik Rasmussen, peger på, at Vendsyssel har opmærksomheden rettet mod specifikke elementer i Horsens' spil.

- Vi har stadig nogle spillere ude med skader og karantæne, så vi har nogle ændringer, som vi skal have spillet ind ret hurtigt i løbet af kampen. Vi har ikke haft så mange træninger til at få det gjort.

- Vi har lidt at se til, men kommer vi godt ind i kampen, er jeg ikke i tvivl om, at vi nok skal stå imod. Det er mest deres lange bolde og standardsituationer, vi skal være opmærksomme på, siger Frank Kristensen.

Han kalder 0-0-resultatet i Horsens for "et perfekt udgangspunkt" set med Vendsyssel-øjne, og hjemmebanen skal gerne gøre udslaget for nordjyderne.

- Det bliver selvfølgelig nemmere. Men kampen kommer ikke til at forløbe meget anderledes end i Horsens. Det bliver stadig masser af dueller og hårdt arbejde, siger Frank Kristensen.

Vendsyssel blev nummer to i 1. division, mens Viborg kom i Superligaens nedrykningsspil og endte i playoffkampe om at undgå nedrykning.

Kampen i Hjørring begynder klokken 16.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.