Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Van der Vaart: Dansk fodbold er forfærdeligt

Den tidligere Real Madrid-stjerne mener, dansk fodbold er elendigt, og at danskerne ikke kan lide fodbold.

Rafael van der Vaart har siddet meget på bænken i FC Midtjylland i Alka Superligaen i foråret. Scanpix/Claus Fisker
Rafael van der Vaart har siddet meget på bænken i FC Midtjylland i Alka Superligaen i foråret. Scanpix/Claus Fisker

Det var en længere føljeton, da Rafael van der Vaart pludselig arriverede i dansk fodbold hos FC Midtjylland.

En tidligere verdensstjerne var landet i Herning, og spillerens fortid, nutid og fremtid blev grundigt analyseret i de danske medier, hvor begejstringen var stor.

Siden er der blevet stille om den tidligere Real Madrid-stjerne, der til det hollandske medie Bureau Sport lufter sin store utilfredshed med dansk fodbold ifølge telegraaf.nl.

»Det er virkelig forfærdeligt. Nogle gange spiller du på stadioner, hvor der sidder 800 tilskuere. Jeg tror ikke, at de kan lide fodbold her.«

»Selvfølgelig savner du de stadioner, du har spillet på tidligere, og så er det svært at bevare motivationen,« siger den tidligere profil.

Han erkender da også, at han primært opholder sig i Danmark, fordi den gravide kæreste Estavana Polman spiller håndbold i Team Esbjerg.

Når det ikke længere er tilfældet, så tyder meget på, at Rafael van der Vaart siger farvel til Danmark.

»Jeg møder op, så længe de betaler mig. Estavana har et år tilbage af sin kontrakt, og vi har det fint. Jeg bliver her et år mere, og så tager vi sandsynligvis til Holland,« siger FCM-spilleren.

Det sker, efter at FC Midtjylland tog fjerdepladsen i Alka Superligaen forleden og dermed har muligheden for at kvalificere sig til Europa League.

Rafael van der Vaart sad på bænken i opgøret og mente tilsyneladende ikke, at en fjerdeplads var værd at juble over.

»Stjernenykker? Det handler det ikke om. Jeg har aldrig fejret en fjerdeplads, og det var heller ikke min plan i torsdags (da FCM besejrede Randers 3-0, red.),« siger Rafael van der Vaart.

Han har været et godt stykke væk fra idealopstillingen i FC Midtjylland i foråret, hvor det er blevet til nogle få indskiftninger.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.