Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Valverde vinder Flèche Wallone for tredje gang i træk

For tredje år i træk og fjerde gang i alt vandt Movistar-rytteren Alejandro Valverde cykelløbet Flèche Wallone

35-årige Alejandro Valverde gjorde det igen. For tredje år i træk vandt Movistar-rytteren onsdag semiklassikeren Flèche Wallone, da han efter de 196 kilometer var hurtigst i den afsluttende spurt stejlt op mod mål i Huy.

Målstregen var placeret på toppen af den ikoniske stigning Mur de Huy, som er 1,3 kilometer lang med en gennemsnitlig stigningsprocent på 9,3 - men på det stejleste sted er den gennemsnitlige stigningsprocent på hele 26.

At det er guf for Valverde viste han endnu engang og gentog dermed sejrene fra 2006, 2014 og 2015.

Nummer to og tre blev de to Etixx-Quickstep-ryttere Julian Alaphillipe og Daniel Martin.

Tidligt i løbet kørte blot 20-årige Mads Pedersen (Stölting Service Group) alene fra feltet og lukkede hullet op til en udbrydergruppe med ni ryttere. Blandt dem Steve Cummings (Dimension Data), som for nylig vandt en etape i Baskerlandet Rundt.

Med 70 kilometer til mål havde de ti udbrydere lidt under tre minutter ned til feltet.

Efterhånden, som distancen blev længere, og stigningerne blev forceret, faldt Mads Pedersen og flere andre dog fra de forreste. Med 38 kilometer til mål sad kun Cummings og tre andre alene ude foran.

Med godt 29 kilometer til mål skulle Mur de Huy passeres for anden og næstsidste gang, og det var feltets fixpunkt - og snart var alle udbrydere opslugt.

Yderligere et par lykkefugle forsøgte udefra, men de blev holdt under skarp kontrol af løbsfavoritternes hjælpere.

Og dermed var alt lagt til rette til en afgørende spurt stejlt op ad.

Igen med Alejandro Valverde som den stærkeste.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.