Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Utilfredse West Ham sender udskældt Payet til Marseille

Den udskældte franskmand får lov at forlade West Ham United, men får hård kritik med på vejen.

London. Den franske landsholdsstjerne Dimitri Payet forlader engelske West Ham United og skifter til Olympique de Marseille.

Det skriver West Ham United på klubbens hjemmeside. Her fremgår det samtidig, at Marseille betaler 25 millioner pund, svarende til 220 millioner kroner, for midtbanespilleren.

- West Ham United vil gerne udtrykke klubbens store skuffelse over, at Dimitri Payet ikke udviste samme engagement og respekt over for klubben, som West Ham og klubbens fans har vist ham, udtaler klubbens formand, David Sullivan.

- Særligt når man tænker på, at klubben sidste år gav ham en lukrativ kontrakt på fem et halvt år, tilføjer han.

Dimitri Payet levede en omtumlet karriere i West Ham Uniteds trøje. I sidste sæson var han en af klubbens helt store profiler og scorede mange spektakulære mål.

Under sommerens EM-slutrunde i Frankrig var han samtidig blandt Frankrigs allerbedste spillere. Mange havde derfor spået en stor sæson for franskmanden.

I denne sæson har han dog haft svært ved at finde formen, og han har krævet at blive solgt. Det fik West Hams kroatiske manager, Slaven Bilic, til offentligt at udtale, at han var rystet over spillerens ageren.

Klubben lægger heller ikke skjul på, at det ikke er med dens gode vilje, at profilen får løbepas.

- Jeg vil gerne gøre det klart, at vi ikke har økonomiske grunde til at sælge vores bedste spillere, og beslutningen om at lade Payet skifte klub er truffet efter managerens ønske og i holdets interesse, siger David Sullivan.

- For at være helt ærlig så ville bestyrelsen og jeg have ønsket, at han var blevet i klubben, for at vi kunne statuere et eksempel, der siger, at ingen er over klubben, tilføjer han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.