Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ustoppelig Westbrook styrer Thunder mod sejren i NBA

Russell Westbrook kunne notere sin 17. tripledouble i Oklahoma City Thunders sejr over Denver Nuggets.

Intet kan tilsyneladende standse en brandvarm Russell Westbrook i denne NBA-sæson. Lørdag noterede han sæsonens 17. tripledouble mod Denver Nuggets. Scanpix/Streeter Lecka
Intet kan tilsyneladende standse en brandvarm Russell Westbrook i denne NBA-sæson. Lørdag noterede han sæsonens 17. tripledouble mod Denver Nuggets. Scanpix/Streeter Lecka

Russell Westbrook er brandvarm i denne sæson af verdens bedste basketball-liga, NBA.

Lørdag aften kunne han notere sæsonens 17. tripledouble, da han var Oklahoma City Thunders altoverskyggende profil i kampen mod Denver Nuggets.

Tripledouble er et begreb, der bruges om en spiller, der har mindst ti i tre af følgende kategorier: point, assist, rebounds, steals eller blokeringer.

Med 32 point, 17 rebounds og 11 assist agerede Russll Westbrook til tider enmandshær i 121-106-sejren over Denver.

De 32 point fra Westbrooks hånd bestod blandt andet af 21 fra trepointslinjen.

Det var Russell Westbrooks 54. tripledouble i hans NBA-karriere.

Oklahoma City Thunders newzealænder, Steven Adams, bidrog med 16 point og seks rebounds, og Victor Oladipo scorede 15 point.

På det tabende hold var det Wilson Chandler, der markerede sig mest positivt med 24 point. Også Will Barton gjorde en god figur med 21 point.

Med Cameron Payne tilbage på banen efter en operation i foden, var det første gang, at Oklahoma City Thunder kunne stille op i stærkeste formation.

- Han har arbejdet hårdt for at komme tilbage. Jeg tror, at det er godt for ham at komme derud og konkurrere og spille igen, siger Oklahoma City Thunder-træner Billy Donavan efter kampen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.