Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Upopulære Gatlin efter VM-guld: Jeg ignorerede buhråb

Justin Gatlin tog lørdag aften VM-guld på 100 meter foran Christian Coleman og fanfavoritten Usain Bolt.

Justin Gatlin (til højre) blev lykønsket af Usain Bolt efter VM-guldet på 100 meter. Reuters/Dylan Martinez
Justin Gatlin (til højre) blev lykønsket af Usain Bolt efter VM-guldet på 100 meter. Reuters/Dylan Martinez

London. Den amerikanske sprinter Justin Gatlin formåede lørdag aften at løbe sig til VM-guld på 100 meter foran landsmanden Christian Coleman og selveste Usain Bolt, der måtte nøjes med en skuffende tredjeplads.

Gatlins sejr var uventet for mange - ikke mindst for de feststemte tilhængere på stadion i London, der havde håbet på en sejr til Usain Bolt.

Undervejs ved mesterskaberne havde publikum buhet af 35-årige Justin Gatlin, der tidligere i karrieren har været straffet for at bruge doping.

Det skete også, da han lørdag aften løb med VM-guldmedaljen.

- Jeg lukkede dem ude (buhråbene, red) i mine løb og holdt fokus.

- Jeg gjorde, hvad jeg skulle. De personer, der elsker mig, er her eller derhjemme og jubler, siger Justin Gatlin ifølge nyhedsbureauet AFP.

Efter sejren tyssede Gatlin på publikum ved at holde den ene pegefinger op for munden, inden han faldt på knæ i sin sejrsrus.

Han udvekslede også et par ord med rivalen Bolt, som indstiller karrieren efter de igangværende mesterskaber i London.

- Det er Bolts sidste løb. Jeg har haft mange sejre og mange nederlag i løbet af årene, men det her er en fantastisk oplevelse.

- Det første, som Bolt gjorde, var at ønske mig tillykke og sige, at jeg ikke fortjente buhråbene fra publikum, lyder det fra Justin Gatlin.

Justin Gatlin vandt guld på 100 meter og 200 meter ved VM i Helsinki tilbage i 2005. Han vandt også guld ved OL i 2004 i Athen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.