Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Upåvirket Ronaldo om skattesag: Min samvittighed er ren

Superstjernen satte få ord på sin skattesag, inden Portugal fløj til Confederations Cup i Moskva onsdag.

Cristiano Ronaldo, hans agent og Real Madrid udtrykker alle deres tro på, at superstjernen er uskyldig i sigtelserne mod ham om skattefusk. Reuters/Rafael Marchante
Cristiano Ronaldo, hans agent og Real Madrid udtrykker alle deres tro på, at superstjernen er uskyldig i sigtelserne mod ham om skattefusk. Reuters/Rafael Marchante

Verdensstjernen Cristiano Ronaldo virker ganske upåvirket af, at den spanske anklagemyndighed har åbnet en skattesag mod ham.

»Min samvittighed er fuldstændig ren, lød det kort fra Real Madrid-stjernen, da han for første gang satte lidt ord på sagen i offentligheden.«

Det skete ifølge nyhedsbureauet AP, da Ronaldo onsdag var på vej fra bussen og ind i lufthavnen i Lissabon, hvor det portugisiske landshold skulle flyve til Rusland for at deltage i Confederations Cup.

Superstjernen blev tirsdag sigtet for at have ført indkomst for 14,7 millioner euro (109 millioner kroner) for kommercielle rettigheder uden om det spanske skattevæsen i perioden 2011 til 2014.

Onsdag satte Real Madrid også ord på sagen, og som forventet udtrykte klubben opbakning til Ronaldo.

»Real Madrid udtrykker sin fulde tillid til vores spiller, som vi forstår, har handlet inden for loven, hvad angår at overholde sine juridiske skatteforpligtelser.«

»Siden sin ankomst til Real Madrid i juli 2009 har Cristiano Ronaldo altid vist en klar vilje til at opfylde alle sine skatteforpligtelser.«

»Real Madrid er fuldstændig overbevist om, at vores spiller Cristiano Ronaldo vil bevise sin totale uskyld i denne proces.«

»Real Madrid håber, at retfærdigheden sker fyldest så hurtigt som muligt, så hans uskyld kan blive bevist så hurtigt som muligt,« skriver Real Madrid på sin hjemmeside.

Ronaldo lod også via sin advokat, Antonio Lobo Xavier, tidligere onsdag forstå, at han er uforstående over for sigtelsen.

Det skete ifølge Yahoo Sports til en portugisisk tv-station.

»Det er en kæmpe overraskelse for spilleren, som føler sig forurettet,« sagde Xavier.

»Det giver mig et særligt ansvar for at tale på hans vegne omkring hans følelse af sorg og uretfærdighed.«

»Ronaldo oplyste om sin indkomst i relation til kommercielle rettigheder i 2014, som også inkluderede de tre foregående år,« forklarede advokaten.

Ikke desto mindre har den spanske anklagemyndighed på baggrund af oplysninger fra skattevæsnet valgt at sigte Ronaldo, som tilfældet har været for FC Barcelona-stjernen Lionel Messi tidligere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.