Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Uovervindelige Federer udspiller koreansk komet i USA

Roger Federer er i semifinalen i Indian Wells efter sejr nummer 16 ud af 16 mulige i 2018.

Verdensetteren Roger Federer fortsætter med at vise skræmmende styrke. Scanpix/Harry How
Verdensetteren Roger Federer fortsætter med at vise skræmmende styrke. Scanpix/Harry How

Indian Wells. Den schweiziske tennisspiller Roger Federer tangerede natten til fredag dansk tid sin bedste sæsonstart nogensinde.

Det skete, da han besejrede det 21-årige sydkoreanske tennistalent Hyeon Chung ved kvartfinalen i Indian Wells. 7-5, 6-1 lød sejrscifrene.

Dermed er Federer klar til semifinalen, hvor useedede Borna Coric venter. Kroatiske Coric besejrede i kvartfinalen Kevin Anderson fra Sydafrika.

Og Federer har taktikken klar til den forestående semifinale.

- Han (Coric, red.) spiller meget ligesom Chung. Han bevæger sig godt og har masser af selvtillid. Jeg skal spille så aggressivt som muligt. Det lyder simpelt, men det er ikke altid så let at gøre, siger Federer.

Schweizeren har indledt 2018 med 16 sejre i lige så mange kampe.

Ikke siden 2006 har Federer fået så overbevisende en start på sæsonen.

Den 36-årige verdensetter virker til at have fundet sin anden ungdom, siden han sidste år gjorde comeback efter en længere skadepause.

I 2017 vandt han sin første grand slam-titel siden 2012. Det skete ved Australian Open, og det fulgte han senere op med en sejr ved Wimbledon.

I denne sæson har Federer været helt uovervindelig med lutter sejre, endnu en grand slam-titel i Australien og turneringssejr i Rotterdam.

Roger Federer har vundet 20 grand slam-turneringer i karrieren. Det er flest af en mandlig tennisspiller nogensinde.

Han har vundet den prestigefulde turnering i Indian Wells seks gange.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.