Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

United skyder Schmeichel i sænk på syv gyldne minutter

Manchester United fik endelig gang i målscoringen i den sikre sejr over Leicester, der sidder fast i bunden.

Leicester. Manchester United kom tættere på en plads i næste sæsons Champions League, mens det forsvarende mesterhold, Leicester, for alvor er truet af nedrykningsstregen.

Det var to af konsekvenserne, da United søndag slog Leicester 3-0 på udebane på tre mål inden for syv spilminutter.

United er på 45 point og stadig nummer seks, men nu kun med to point til Arsenal på den vitale fjerdeplads.

Til gengæld befinder Leicester sig i en dyb krise. Kasper Schmeichels hold har nu tabt fire ligakampe på stribe med samlet 0-10 og har ikke scoret i de seneste fem ligakampe.

Mesterholdet har kun et point ned til nedrykningsstregen og Hull, der lørdag slog Liverpool.

Søndag holdt Leicester stand i 42 minutter, men så begyndte United-målene også at falde i en lind strøm. Fra det 42. til 49. minut blev 0-0 vekslet til 3-0.

Først var den tidligere Dortmund-stjerne Henrikh Mkhitaryan på spil. Han opsnappede bolden i midtercirklen, stormede fra Leicester-forsvaret og udplacerede Schmeichel i målet.

Den danske keeper fik dog en parade på afslutningen, men ganske kendetegnende for den aktuelle Leicester-krise fortsatte bolden op i målhjørnet.

Inden den stod på pause, nåede Zlatan Ibrahimovic at fordoble føringen, da han behersket udnyttede en servering fra Antonio Valencia.

Kort efter pausen var Henrikh Mkhitaryan igen medvirkende til mål. Han agerede perfekt bande for Juan Mata, der sikkert scorede til 3-0.

Mata burde også have gjort det til 4-0, men hans afslutning tæt på mål blev så nonchalant, at Schmeichel kunne redde.

United cruisede sejren hjem derfra, og Leicester slap for at blive ydmyget yderligere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.