Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ung superstjerne runder 100 NHL-point for bundhold

Som den første spiller nåede Edmonton Oilers-spilleren Connor McDavid op på 100 NHL-point i denne sæson.

Connor McDavid (med ryggen til) stod for oplægget til Ryan Nugent-Hopkins' 1-0-scoring mod Columbus Blue Jackets. Scanpix/Perry Nelson
Connor McDavid (med ryggen til) stod for oplægget til Ryan Nugent-Hopkins' 1-0-scoring mod Columbus Blue Jackets. Scanpix/Perry Nelson

Ishockeyklubben Edmonton Oilers har haft en sløj sæson i NHL. Men det har ikke forhindret den canadiske superstjerne Connor McDavid i at lave mål og oplæg på samlebånd.

Som den første spiller i denne sæson rundede den blot 21-årige kaptajn natten til onsdag 100 point, da Edmonton foran eget publikum blev dukket med hele 7-3 af Columbus Blue Jackets.

Connor McDavid havde en stav med i alle sit holds tre scoringer, der gav Edmonton en 3-0-føring i første periode.

Han lavede selv målet til 2-0 og assisterede ved holdkammeraterne Ryan Nugent-Hopkins og Drake Caggiulas træffere til henholdsvis 1-0 og 3-0.

Dermed er McDavid efter 77 kampe oppe på i alt 102 point fordelt på 40 mål og 62 assister.

Med fem kampe tilbage har han allerede overgået sidste sæsons facit. Her endte han på præcis 100 point og blev i øvrigt kåret som ligaens mest værdifulde spiller.

Samtidig er McDavid klar topscorer i ligaen. Nummer to på listen, Nikita Kucherov fra Tampa Bay Lightning, har lavet seks point færre.

Edmonton Oilers er trods Connor McDavids pointstrøm blot rangeret som nummer 23 af de 31 NHL-hold og er uden chance for at nå med i slutspillet om Stanley Cup-trofæet.

Det åbner mulighed for, at det danske publikum kan se et af sportens største navne på tætteste hold.

Ifølge amerikanske og svenske medier skulle McDavid være klar til at spille VM i Danmark for det canadiske landshold.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.