Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ung quarterback skal sikre første slutspilssejr i 14 år

Oakland Raiders må bruge holdets tredjevalg på quarterbackpladsen i slutspilskampen mod Houston Texans i NFL.

Connor Cook (til venstre) spiller fra start, når Oakland Raiders møder Houston Texans i NFL-slutspillet. Scanpix/Dustin Bradford
Connor Cook (til venstre) spiller fra start, når Oakland Raiders møder Houston Texans i NFL-slutspillet. Scanpix/Dustin Bradford

Oakland Raiders har haft en flot sæson og er med i NFL-slutspillet for første gang siden 2003.

Men det bliver en i NFL-sammenhæng helt uprøvet quarterback, der skal sikre sejren for Oakland, når holdet lørdag møder Houston Texans på udebane i den første kamp i slutspillet.

23-årige Connor Cook, der for få uger siden var tredjevalg og er i gang med sin første sæson i NFL, skal føre Oakland til sejr i sin første kamp som startende quarterback i ligaen.

Det sker, fordi holdet er ramt af skader på pladsen.

- Vi stoler på, at han kan gå ud og lede os, siger Oaklands cheftræner, Jack Del Rio, til holdets hjemmeside.

Oakland har haft en flot sæson, hvor holdet vandt 12 af 16 kampe i grundspillet.

Oakland har dog mødt modgang på det seneste, fordi holdet har mistet to quarterbacks på grund af skader.

Værst var det, da førstevalget Derek Carr i næstsidste runde af grundspillet brækkede benet.

Det betød, at Matt McGloin var quarterback fra start i den sidste grundspilskamp ude mod Denver Broncos. Han blev dog skadet og erstattet af Connor Cook undervejs i 6-24-nederlaget.

Nederlaget blev dyrt for Oakland Raiders på den måde, at holdet mistede divisionssejren i AFC West-divisionen og en andenseedning i slutspillet til Kansas City Chiefs, der sidder over i første runde af slutspillet.

Derfor skal Oakland spille ude mod hjemmestærke Houston Texans, der ganske vist kun hentede ni sejre i grundspillet, men som blev vinder af den noget svagere besatte AFC South-division.

Houston har dog også problemer på pladsen som quarterback, hvor Tom Savage er ude med en hjernerystelse.

Tom Savage nåede at få to kampe som startende quarterback, efter at Houston-træner Bill O'Brien valgte at degradere Brock Osweiler.

Træneren udskiftede quarterbacken i den tredjesidste grundspilskamp, hvilket gav plads til Tom Savage.

Nu skal Brock Osweiler tilbage som starter, efter at han på grund af Tom Savages skade blev skiftet ind i søndagens 17-24-nederlag ude til Tennessee Titans.

Bill O'Brien forsøger at få banket noget selvtillid ind i Brock Osweiler før kampen mod Oakland.

- Han lavede nogle rigtig gode ting søndag sammen med holdkammeraterne.

- Han var tæt på at få os hele vejen tilbage, og vi har stor tro på, at han kommer til at spille godt lørdag, siger træneren til Houston Texans' hjemmeside.

De to hold mødte hinanden i november i grundspillet, hvor Oakland vandt 27-20 på hjemmebane.

Kampen mellem Houston og Oakland er den første af fire kampe i den såkaldte wildcard-weekend i NFL. Lørdag tager Seattle Seahawks imod Detroit Lions.

Søndag spiller Miami Dolphins på udebane mod Pittsburgh Steelers, mens Green Bay Packers tager imod New York Giants.

New England Patriots og Kansas City Chiefs samt Dallas Cowboys og Atlanta Falcons sidder over i første runde af slutspillet, fordi de klarede sig bedst i grundspillet i henholdsvis AFC og NFC Conference.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.