Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ung Juventus-lejesvend dukker konkurrent i toppen

To mål af midtstopperen Mattia Caldara sikrede Atalanta tre overraskende point i udekampen mod Napoli.

Atalantas 22-årige forsvarsspiller Mattia Caldara blev helten med to mål i sejren over Napoli i Serie A. Scanpix/Alberto Pizzoli
Atalantas 22-årige forsvarsspiller Mattia Caldara blev helten med to mål i sejren over Napoli i Serie A. Scanpix/Alberto Pizzoli

Napoli. Juventus har sat kursen mod endnu en Serie A-titel, og lørdag sørgede en af klubbens udlejede spillere for at skabe endnu mere luft i toppen til de regerende mestre fra Torino.

Napoli er nummer tre i ligatabellen, men holdet tabte overraskende 0-2 hjemme til Atalanta.

Begge scoringer blev sat ind af Mattia Caldara, som er en 22-årig forsvarsspiller, der er udlejet fra Juventus.

Efter en halv times spil bragte Caldara sig første gang på måltavlen, og med 20 minutter igen flugtede han sin anden og kampens sidste scoring i nettet.

Sejren blev ikke mindre imponerende af, at gæsterne spillede de sidste 23 minutter med ti mand efter en udvisning.

Napoli er det mest scorende hold i Serie A i denne sæson, men trods tre gange så mange skudforsøg som Atalanta i kampen lykkedes det ikke napolitanerne at score.

Napoli er fortsat nummer tre i Serie A, men holdet har nu kun tre point ned til netop Atalanta, der avancerer til fjerdepladsen.

Samtidig kan AS Roma og Juventus rykke henholdsvis fem og 12 point fri af Napoli, hvis begge hold vinder deres respektive kampe i denne spillerunde.

7. marts skal Napoli desuden forsøge at vende 1-3 til samlet sejr på hjemmebane i Champions League-ottendedelsfinalen mod Real Madrid.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.