Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Undersøgelse: Atleter vil dække over mistænkelig adfærd

De fleste atletikudøvere vil ikke indrapportere konkurrenters adfærd, selv om den indikerer brug af doping.

Yuliya Stepanova var en nøgle til at afsløre store dopingproblemer i Rusland. Andre atleter er umiddelbart mere tøvende i forhold til at sladre om dopinglignende adfærd.
Yuliya Stepanova var en nøgle til at afsløre store dopingproblemer i Rusland. Andre atleter er umiddelbart mere tøvende i forhold til at sladre om dopinglignende adfærd.

Whistleblowere har vist sig at være en vigtig nøgle i jagten på dopingsyndere i sport, men man skal ikke forvente, at atleter vil sladre om mistænkelige forhold hos andre atleter.

Det viser en stor undersøgelse blandt atletikudøvere, som Kelsey Erickson fra Leeds-Beckett University har lavet. Hun forsker i psykologi og doping i sport og har interviewet atleterne enkeltvis.

»Undersøgelsen understreger, at udøverne står i et moralsk dilemma i forhold til at være whistleblowere. En stor del af dem siger, at de omgående ville afvise at dope sig, og at de ser meget negativt på at anvende ulovlige præparater.«

»Men når jeg spurgte dem, om de ville indrapportere en konkurrent, kunne under halvdelen af dem forestille sig at gøre det, og endnu færre ville gøre det via en hotline.«

»På den ene side vil de gerne konkurrere i en ren sport, men på den anden side er de også bekymrede for dopingmistænkte atleters ry, forgodtbefindende og fremtid. Derfor vil de ikke bare uhæmmet indrapportere mistænkelige forhold,« siger Kelsey Erickson.

Det Internationale Antidopingagentur (Wada) har sagt, at whistleblowere er et nødvendigt våben i kampen mod doping, og at man gerne ser, at udøvere henvender sig direkte til Wada, hvis de oplever noget mistænkeligt.

Den russiske atletikudøver Yuliya Stepanova var en afgørende faktor for, at det omfattende, statskontrollerede dopingprogram i Rusland blev afsløret. Derfor var russerne ikke med i flere sportsgrene ved OL i Rio.

Stepanova betalte dog også en pris for at være whistleblower, da hun måtte flygte fra Rusland og bosætte sig i USA for at være beskyttet.

Det er nødvendigt at have et øget fokus på at beskytte whistleblowere, hvis metoden skal hjælpe til flere dopingafsløringer, konkluderer Kelsey Ericksons undersøgelse.

»Whistleblowere har været afgørende i nogle af de største dopingafsløringer, og derfor er det vigtigt, at der bliver gjort alt for at sikre dem optimal beskyttelse. De tager nogle store risici.«

»Her kan sporten måske lære af andre industrier, som også har haft whistleblowere,« siger forskeren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.