Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

UEFA lønner fortsat karantæneramte Platini

Michel Platini hæver løn i UEFA, selv om han ikke må arbejde. UEFAs udbetalinger fortsætter "indtil videre."

Nyon: Michel Platini kommer ikke til at sulte foreløbig, selv om han er afskåret fra at udføre sit arbejde som præsident for Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa.

Til trods for at franskmanden for nylig blev idømt otte års karantæne fra al fodbold, får han stadig udbetalt sin løn fra hovedkvarteret i Nyon. Det oplyser Uefa ifølge nyhedsmediet espn.com.

- Hr. Platini modtager salær fra Uefa, og det vil han blive ved med indtil videre. Individuelle lønninger er fortrolige og bliver derfor ikke offentliggjort, lyder det i en meddelelse fra Uefa.

Tidligere har Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, oplyst, at afgående præsident Sepp Blatter også får udbetalt løn, indtil han går af ved udgangen af februar, selv om han har fået en tilsvarende straf.

Blatter og Platini blev kort før jul tildelt den lange karantæne som følge af en mistænkelig pengeoverførsel til Platini i 2011 på to millioner schweizerfranc.

Beløbet skulle angiveligt være betaling for et stykke arbejde, som franskmanden udførte for Fifa mange år tidligere, da han var tilknyttet forbundet som teknisk rådgiver.

Platini og Blatter har begge anket karantænen til Fifas appelinstans. Hvis de ikke får medhold her, har de mulighed for at gå videre til Det Internationale Sportsdomstol, Cas.

Ifølge ESPN vil Platini formentlig få udbetalt løn, indtil alle appelmuligheder er opbrugt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.