Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Uefa afviser FCK-klage over slag i hovedet

Qarabag-anfører Maksim Medvedev slipper for karantæne i returkampen mod FCK.

Pierre Bengtsson blev slået i hovedet, da FCK tabte ude til Qarabag. Slaget får ingen konsekvenser, meddeler Uefa. Billedet her er fra en superligakamp i sidste uge. Scanpix/Liselotte Sabroe
Pierre Bengtsson blev slået i hovedet, da FCK tabte ude til Qarabag. Slaget får ingen konsekvenser, meddeler Uefa. Billedet her er fra en superligakamp i sidste uge. Scanpix/Liselotte Sabroe

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) kommer ikke til at uddele karantæne til Qarabag-anfører Maksim Medvedev, som FC København ellers havde ønsket.

Uefa har afvist den protest, som FCK indleverede efter tirsdagens Champions League-kvalifikationskamp i Aserbajdsjan, hvor FCK tabte 0-1.

Ifølge FCK slog Medvedev københavnernes Pierre Bengtsson i hovedet under tirsdagens kamp, og derfor ville man have Uefas disciplinærudvalg til at se nærmere på bataljen.

FCK mente, at hvis dommerne havde set slaget, ville han have uddelt et rødt kort, og i så fald skulle Medvedev have siddet over i onsdagens returkamp med karantæne.

Det vil ikke være muligt at behandle en appel inden onsdagens kamp, og derfor tager de danske fodboldmestre kendelsen til efterretning, skriver FCK på sin hjemmeside.

Den samlede vinder af dobbeltopgøret ryger i Champions League-gruppespillet, mens taberen overføres til Europa League-gruppespillet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.