Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Udstyrsfejl knuste norske drømme i firebakketurneringen

Daniel André Tande havde den samlede sejr indenfor rækkevidde, men totalkiksede i sit andet hop i Østrig.

Daniel Andre Tande kom i store problemer i sit andet hop og tabte dermed mulighed for at vinde den traditionsrige firebakketurnering i skihop. Reuters/Dominic Ebenbichler
Daniel Andre Tande kom i store problemer i sit andet hop og tabte dermed mulighed for at vinde den traditionsrige firebakketurnering i skihop. Reuters/Dominic Ebenbichler

Norge får heller ikke i år sin første vinder af den traditionsrige firebakketurnering i skihop siden 2007.

På hopbakken i Bischofshofen i Østrig satte 22-årige Daniel André Tande det hele over styr med et totalkikset andet hop.

Sølle 117 meter nåede nordmanden ud på, efter han mistede balancen, og det sendte ham i et dybt fald helt ned på en 26.-plads i Østrig efter 135 meter og en andenplads i første hop.

Samtidig kostede det katastrofale andet hop altså nordmanden den samlede sejr i firebakketurneringen, som han ellers førte før dramaet i Bischofshofen.

Efterfølgende viste det sig, at årsagen til det meget korte hop skulle findes i en udstyrsfejl.

Ifølge den norske tv-station NRK hoppede sikkerhedsclipsen på Tandes højre binding ud, så han fik store problemer i luften.

Han måtte derfor nøjes med at koncentrere sig om at komme sikkert ned.

Både sejren i Bischofshofen og den samlede sejr i firebakketurneringen gik til polakken Kamil Stoch, som lå lige i hælene på nordmanden i stillingen før den sidste bakke.

Kamil Stoch leverede i Østrig hop på henholdsvis 134,5 og 138,5 meter og hentede dermed den sidste store titel, han manglede i sin imponerende samling.

29-årige Stoch har tidligere vundet VM, World Cuppen og to gange OL-guld.

For at gøre ondt værre blev den unge nordmand også passeret af Piotr Zyla i den samlede stilling.

Daniel André Tande havde ellers vundet konkurrencerne i Garmisch-Partenkirchen og Innsbruck.

Den første konkurrence - i Oberstdorf - blev vundet af østrigeren Stefan Kraft.

Norge vandt senest firebakketurneringen i 2007, hvor Anders Jacobsen var bedst.

Daniel André Tande fører dog stadig i den samlede stilling i World Cuppen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.