Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Uafklaret Morten Olsen har fået flere jobtilbud

Der skal et unikt tilbud til, hvis Morten Olsen skal genoptage trænerkarrieren, som måske er forbi.

Tidligere landtræner Morten Olsen har fået flere tilbud om nye job, men ved på nuværende tidspunkt end ikke, om han vil fortsætte trænergerningen.
Tidligere landtræner Morten Olsen har fået flere tilbud om nye job, men ved på nuværende tidspunkt end ikke, om han vil fortsætte trænergerningen.

København: Danmarks tidligere landstræner Morten Olsen har modtaget en del konkrete henvendelser om trænerjob.

Til DR Sporten fortæller Olsen, at det rigtige endnu ikke er dukket op.

»Jeg har stadig ikke taget stilling til, om jeg skal fortsætte som fodboldtræner,« tilføjer han.

»Hvis jeg skal fortsætte, skal det være noget spændende og unikt, og indtil videre har der ikke været noget, der har været netop dét,« siger Morten Olsen til dr.dk.

Den 66-årige tidligere landstræner har givet sin belgiske kone vetoret, når det gælder fremtiden. Foreløbig har det dog ikke været nødvendigt at inddrage hende.

»Der har været konkrete henvendelser, men det har ikke været noget, som jeg har fundet interessant. Hvis der kommer noget, så tager jeg stilling til det,« siger han.

Olsens sidste opgave for det danske landshold var i november, hvor Danmark tabte til Sverige i to playoffkampe om en plads ved sommerens EM. Nordmanden Åge Hareide overtager landsholdet til marts.

Olsen nåede at være landstræner for Danmark i lidt over 15 år. Tidligere var han klubtræner i Brøndby, FC Köln og Ajax Amsterdam.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.