Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyskland slider sig sejr til vigtig VM-sejr over Ungarn

En svag tysk anden halvleg betød, at kampen mellem de tyske håndboldherrer og Ungarn blev en tæt affære.

Uwe Gensheimer blev topscorer med 13 mål, da Tyskland besejrede Ungarn med 25-23. Scanpix/Charly Triballeau
Uwe Gensheimer blev topscorer med 13 mål, da Tyskland besejrede Ungarn med 25-23. Scanpix/Charly Triballeau

De tyske håndboldherrer fik med nød og næppe en planmæssig start på VM-slutrunden, da det fredag aften blev til en 27-23-sejr over Ungarn.

Sejren betyder, at de forsvarende europamestre deler førstepladsen i gruppe C med Chile, der tog nationens første VM-sejr tidligere fredag.

I Tysklands kamp fulgte de ungarske modstandere godt med i opgørets indledning, men i løbet af de sidste ti minutter af første halvleg trak tyskerne fra og sikrede sig en pauseføring på 16-11.

Den tyske venstrefløj Uwe Gensheimer var stærkt medvirkende til den gode tyske halvleg med syv mål på syv forsøg. Han endte som topscorer med 13 mål.

Samtidig måtte Ungarns stjernespiller, Laszlo Nagy, udgå i løbet af første halvleg - angiveligt med en ankelskade.

Alligevel kom der grus i det tyske maskineri i anden halvleg, og Ungarn bragte sig op på 16-15 i begyndelsen af halvlegen.

Blot et enkelt tysk mål blev det til i løbet af anden halvlegs første 14 minutter, inden tyskerne gjorde det til 18-16. Med ti minutter tilbage af opgøret scorede Uwe Gensheimer sit tiende mål til 22-20.

Mod slutningen viste tyskerne sig at være for stærke for ungarerne, og det blev til en sejr på 27-23 til de tyske VM-outsidere.

I den øvrige kamp i gruppe C leverede Chile et historisk resultat, da det blev til VM-historiens første sejr til den lille håndboldnation.

Chilenerne slog Hviderusland med 32-28, efter at de ellers havde været bagud et godt stykke ind i anden halvleg.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.