Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyskland bekræfter støtte til Infantino ved Fifa-valg

UEFAs kandidat til Fifa-præsidentposten, Gianni Infantino, er nu sikret en stemme fra Tyskland til februar.

Frankfurt: Over hele verden overvejer de nationale fodboldforbund, hvem man skal stemme på 26. februar, når der skal findes en afløser for Sepp Blatter til posten som præsident i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).

Selv om der er mere end en måned til valget, har Det Tyske Fodboldforbund (DFB) allerede nu fundet sin foretrukne kandidat.

DFB bekræfter ifølge nyhedsbureauet dpa, at man vil placere sin stemme på schweizeren Gianni Infantino, der er generalsekretær i Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

Det har det tyske forbund besluttet efter et møde i Frankfurt.

Infantino meldte sig som præsidentkandidat som en nødløsning, da Uefa-præsident Michel Platini, som ellers havde meldt sit kandidatur, kom i stormvejr grundet modtagelse af en mistænkelig betaling fra Fifa tilbage i 2011.

Nu er Platini udelukket fra fodbold i otte år efter en suspendering fra Fifas etiske komité, og Infantino er gået i gang med sin kampagne.

Den har i første omgang ført til konkret opbakning fra Tyskland.

Dansk Boldspil-Union (DBU) har endnu ikke lagt sig fast på, hvem man vil stemme på, og det kommer først til at ske i sidste øjeblik.

For 14 dage siden fortalte DBU-formand Jesper Møller til Ritzau.

- De fem nordiske kolleger og jeg holder møde i slutningen af februar i dagene op til selve Fifa-kongressen, og der vil vi diskutere, hvordan situationen ser ud.

- Så vi kommer først til at beslutte, hvem vi stemmer på, dagen før Fifa-kongressen i februar, sagde DBU-formanden.

De fire øvrige kandidater til præsidentposten er prins Ali Bin Al Hussein, Tokyo Sexwale, Salman Bin Ebrahim Al Khalifa og Jerome Champagne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.