Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyske verdensmestre viste svaghedstegn i testnederlag

Østrig besejrede lørdag Tyskland 2-1 i en testkamp forud for VM-slutrunden i Rusland.

Tyskland møder Saudi-Arabien i sidste testkamp inden VM-slutrunden. Lisi Niesner/Reuters
Tyskland møder Saudi-Arabien i sidste testkamp inden VM-slutrunden. Lisi Niesner/Reuters

De forsvarende verdensmestre fra Tyskland fik lørdag et hak i selvtilliden forud for VM-slutrunden i Rusland, der begynder senere på måneden.

Ude mod Østrig kom Tyskland foran på mål af Mesut Özil, men endte med at tabe 1-2 i den næstsidste testkamp.

På den positive side var målmand Manuel Neuer i aktion for første gang siden september, men han kunne ikke stille noget op ved de to østrigske scoringer.

Nu venter en sidste test mod Saudi-Arabien, før det går løs mod Mexico 17. juni i Moskva. Foruden Mexico er Sverige og Sydkorea i Tysklands gruppe.

I lørdagens kamp kom Tyskland planmæssigt foran, da Arsenals Özil bragte holdet på 1-0 efter 11 minutter.

Özil lagde den kontrolleret over i fjerneste hjørne efter at have opsnappet et håbløst udspark fra den østrigske keeper.

Hjemmeholdet kom sig dog over dukkerten. Først udlignede Martin Hinteregger ved at flugte et hjørnespark i kassen i det 54. minut.

Og senere i anden halvleg sørgede en velplaceret inderside fra Alessandro Schöpf for 2-1 til Østrig, som også havde flest forsøg på mål i opgøret.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.