Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tysk topsprinter udgår fra Vueltaen med bronkitis

Sprinteren John Degenkolb udgik onsdag fra Vuelta a Espana. Tyskeren har været ramt af sygdom de seneste dage.

John Degenkolb er ude af dette års Vuelta a Espana. Reuters/Benoit Tessier/arkiv
John Degenkolb er ude af dette års Vuelta a Espana. Reuters/Benoit Tessier/arkiv

Trek-rytteren John Degenkolb var onsdag formiddag nødt til at udgå af årets Vuelta a España inden starten på 5. etape.

Degenkolb, der har vundet ti etaper i Vueltaen i karrieren, er blevet ramt af bronkitis og kan ikke trække vejret ordentligt.

»Jeg har aldrig været nødt til at udgå af en grand tour, så jeg er ekstremt skuffet over at forlade Vueltaen,« siger Degenkolb til holdets hjemmeside.

Sprinteren havde store planer om blandt andet at hjælpe holdets spanske kaptajn, Alberto Contador, som stopper karrieren efter Vueltaen.

»Jeg kom i god form og med to mål: At vinde en etape og hjælpe Alberto til at få et virkelig godt resultat i sit sidste løb som professionel rytter.«

»Uheldigvis blev jeg syg for to dage siden, og det var det. Jeg forsøgte at kæmpe mig igennem etaperne, og jeg håbede, at kroppen ville komme sig.«

»Jeg havde to ben, men når man ikke kan trække vejret ordentligt, så er det bare umuligt at blive ved,« forklarer Degenkolb.

Han er ærgerlig over præstationerne i denne sæson.

»For at være ærlig er jeg virkelig frustreret. Jeg begyndte sæsonen godt med en sejr i Dubai og adskillige top-10-placeringer i forårsklassikerne.«

»Men efterfølgende er det bare ikke gået, som jeg havde forventet og håbet,« lyder det fra Degenkolb.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.