Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tysk fodboldforbund fyrer videodommerchef anklaget for fusk

Bundesligaens brug af videodommere er under hård beskydning i Tyskland, hvor chefen mandag blev fyret.

Borussia Mönchengladbach-cheftræner Dieter Hecking gætter på, at videodommersystemet i Tyskland droppes i løbet af vinterpausen. Reuters/Wolfgang Rattay/arkiv
Borussia Mönchengladbach-cheftræner Dieter Hecking gætter på, at videodommersystemet i Tyskland droppes i løbet af vinterpausen. Reuters/Wolfgang Rattay/arkiv

Berlin. Efter længere tids utilfredshed med brugen af videodommere i den bedste tyske fodboldrække, Bundesligaen, er kritikken mandag kulmineret i en fyring af den hidtidige chef for systemet i Tyskland, Hellmut Krug.

Videodommersystemet, der i denne sæson testes i Bundesligaen, har været under hård beskydning fra tyske klubber såvel som fans og medier.

Og efter nye beskyldninger mod Hellmut Krug besluttede Det Tyske Fodboldforbund (DFB) altså at fyre den tyske videodommerchef.

Årsagen er blandt andet, at den store tyske avis Bild hævder, at Krug influerede to videokendelser til fordel for Schalke, som han angiveligt holder med, i klubbens 1-1 kamp mod Wolfsburg for en uge siden.

Og flere tyske klubber har udtalt sig kritisk om systemet, der bliver styret fra et hovedkontor i den tyske by Köln.

- Jeg mener, at vi har de forkerte personer i Köln, lød det fra Augsburgs sportsdirektør, Stefan Reuther, efter kampen mellem Schalke og Wolfsburg.

Bayern Münchens cheftræner, Jupp Heynckes, mener, at det er farligt at "udvande" dommerens rolle for meget. Og også Borussia Mönchengladbach-cheftræner Dieter Hecking er utilfreds.

- Videodommere er godt for fodbold, men jeg gætter på, at systemet bliver skrottet i vinterpausen, siger Dieter Hecking.

- Det er i en testfase, men det virker som om, at vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre, at systemet ikke har en chance, lyder det.

Mandag skrev det tyske fodboldmagasin Kicker om systemet: "Kun tabere: Irritation, sanktioner, forkerte kendelser".

DFB forsvarer dog fortsat systemet.

- Jeg tror stadig på projektet. Når alle roller bliver klart definerede, og alle holder sig til dem, så tror jeg, at det her kan blive rigtig godt for fodbold, lyder det fra DFB-præsident Reinhard Grindel.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.