Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyrkiet er i drømmeland efter Mors flotte kamp

Målscorer Yilmaz sender lykønskninger til Emre Mor og kompagni efter den vigtige 2-0-sejr over Tjekkiet.

Burak Yilmaz scorede til 1-0 mod Tjekkiet efter oplæg fra Emre Mor. Scanpix/Miguel Medina
Burak Yilmaz scorede til 1-0 mod Tjekkiet efter oplæg fra Emre Mor. Scanpix/Miguel Medina

Lens. Emre Mor kom, så og sejrede, da han bidrog med assist, dribleture og hurtige ryk i Tyrkiets vigtige 2-0-sejr over Tjekkiet tirsdag ved EM i fodbold.

Med sejren holder Tyrkiet liv i muligheden for avancement til ottendedelsfinalerne som en af de bedste treere på tværs af de seks grupper.

Og det er målscoreren til 1-0, Burak Yilmaz, dybt taknemmelig for.

- Det var vores sidste chance. Det var ikke nok at vinde. Vi skulle vinde med to mål. Det var vi meget bevidste om, siger Yilmaz ifølge uefa.com

Med de to scorede mål har Tyrkiet en bedre målscore end Albanien i kampen mellem treerne.

- Faktisk gik kampen, lige som vi havde håbet. Vi håbede at score et tidligt mål, så vores modstander var nødt til at satse fremad og efterlade plads bag sig, så vi ville få muligheden for at score nummer to, siger Burak Yilmaz.

- Jeg lykønsker mine holdkammerater. Vi kæmpede meget hårdt. Jeg hylder dem alle. I dag så folk det tyrkiske landshold, som de har savnet, siger han.

Med nederlaget er Tjekkiet færdige ved EM.

Målmandsprofilen Petr Cech peger på manglende effektivitet og idérigdom i front.

- Det er selvfølgelig en kæmpe skuffelse for os alle. Vi havde det i vores egne hænder, men desværre fejlede vi. Vi begyndte kampen meget godt, men de scorede på deres første angreb, og det knækkede os, siger Petr Cech til tjekkisk tv ifølge AFP.

- Hvis vi spillede i yderligere fire timer i dag, tror jeg, at vi stadig ikke ville være i stand til at score, siger Petr Cech.

Nu venter Tyrkiet så bare på, om de tre point og målscoren på 2-4 er nok til at gøre drømme til virkelighed.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.