Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

TTH Holstebro mister fem spillere efter sæsonen

En stribe spillere forlader TTH Holstebro, hvor man skal i gang med at bygge et nyt kvindehold op.

Arkivfoto: Pether Krautmeyer.
Arkivfoto: Pether Krautmeyer.

Lidt overraskende ligger håndboldkvinderne fra TTH Holstebro solidt placeret blandt de otte hold, der får adgang til slutspillet.

Men uanset hvordan det går i resten af denne sæson, står det klart, at holdet kommer til at se helt anderledes ud på den anden side af sommerferien.

I alt fem profiler har besluttet at fortsætte karrieren i andre klubber, skriver TTH i en pressemeddelelse.

Pauline Bøgelund har skrevet kontrakt med Viborg, og også Line Mai Nørgaard og Ida Vium forlader Holstebro.

Tidligere er det blevet meldt ud, at Annette Jensen skifter til Team Esbjerg, mens Stine Andersen skal til Viborg.

»Vi vælger at være stolte over, at vi kan blive ved med at udvikle ligaprofiler, og vi er klar til at fortsætte dette arbejde,« siger træner Pether Krautmeyer i en pressemeddelelse.

»Sammen med det sportslige udvalg omkring dameholdet går vi nu i gang med at sammensætte truppen til næste år, og jeg er sikker på, at vi kommer til at få en spændende trup med masser af potentiale,« siger han.

TTH Holstebro er lige nu nummer syv i HTH Go Ligaen med 13 point for 11 kampe. Der er fem point ned til pladserne under slutspilsstregen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.