Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trods kritik: Ishockeyboss vil bevare udlændingeloft

Danmarks Ishockey Union kan blive tvunget til at fjerne loftet på otte udlændinge per klub fra reglementet.

København: Loftet på otte udlændinge i den bedste danske ishockeyrække skal bevares, uanset om det bliver erklæret i modstrid mod EU's love.

Det mener Danmarks Ishockey Unions (DIU) direktør, Ulrik Larsen, efter at kulturminister Bertel Haarder er gået ind i sagen.

- Loftet har været en ren vind-vind-sag for ishockeysporten i Danmark, og vi vil meget gerne beholde det på en eller anden måde.

- Hvis vi får besked på, at ændre reglerne, må vi finde ud af, om vi kan skrive begrænsningen ind på en anden måde, eller om vi kan lave en aftale med klubberne, siger Ulrik Larsen.

Udlændingeloftet blev vedtaget i 2009 - i begyndelsen som en gentlemanaftale mellem eliteklubberne, efter at nogle klubber var nået op på et tocifret antal udenlandske spillere.

Siden er grænsen på otte spillere blevet føjet ind i DIU's regler, og så sent som i begyndelsen af januar blev Gentofte taberdømt i flere kampe, fordi klubben midlertidigt havde ni udenlandske spillere på kontrakt.

EU-forsker Marlene Wind siger til Avisen.dk, at et udlændingeloft er i strid med reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, og det kommer ikke bag på ishockeydirektøren.

- Vi kender godt loven, og det har alle gjort, siden loftet blev vedtaget i 2009. Der er stort set ingen forurettede her. Men får vi at vide, at vi gør noget forkert, må vi lave det om. Vi skal selvfølgelig være lovlydige borgere.

Han peger på, at begrænsningen af importerede spillere har givet plads til en række unge danske talenter, der ville have haft svært ved at få spilletid i konkurrence med 10 eller 12 garvede udlændinge.

I december var der 12 spillere fra den danske Metal Liga med på ungdomslandsholdet til U20-VM i Finland - for DIU-direktøren et klart signal om, at loftet har effekt.

- Mit klare indtryk er også, at alle klubdirektører i Danmark er tilhængere af et loft på otte, siger Ulrik Larsen.

Nu afventer han Kulturministeriets holdning til sagen. Ministeren har henvendt sig til Danmarks Idrætsforbund, der ifølge Avisen.dk lover en redegørelse inden for de næste to uger.

Spillerforeningen Danske Elitesportsudøveres Forening (DEF) har tidligere gjort DIU opmærksom på de ulovlige regler.

- Vi mener bestemt, det er vigtigt at beskytte talentudviklingen i dansk ishockey. Men den løsning, som DIU har valgt, er ikke optimalt, da den åbenlyst er ulovlig.

- Det har vi også gjort dem opmærksom på, siger landsholdsmålmand Sebastian Dahm, der er bestyrelsesmedlem i DEF, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.