Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Træner Jan Leslie stopper øjeblikkeligt i Ribe-Esbjerg

Jan Leslie stopper som cheftræner i Ribe-Esbjerg. Sune Agerschou overtager modvilligt trænergerningen.

ARKIVFOTO 2014 af Jan Leslie
ARKIVFOTO 2014 af Jan Leslie

Håndboldklubben Ribe-Esbjerg HH skal på jagt efter en ny cheftræner.

Onsdag er cheftræner Jan Leslie stoppet i klubben med øjeblikkelig virkning, da han mener, at der skal nye input til, hvis holdet skal klatre væk fra den noget skuffende placering som tredjesidst i herrernes bedste håndboldrække.

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Både bestyrelsen og spillertruppen erklærer sig enig i, at der skal en ny træner til at føre klubben videre.

I første omgang er valget faldet på den tidligere topmålmand Sune Agerschou, der er formand for eliteudvalget i klubben.

»Den opgave tager jeg på mig, men det er ikke mit ønske,« siger Agerschou.

Ifølge JydskeVestkysten har man allerede en mere permanent løsning klar. Ifølge avisen bliver det fremover den svenske håndboldlegende Magnus Andersson, som bliver cheftræner i Ribe-Esbjerg.

Andersson er i øjeblikket på ferie på den indonesiske ø Bali, skriver avisen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.