Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tourdanskere lå i brændenælder: Der var meget stress

Både Jesper Hansen og Jakob Fuglsang endte i grøften på en dramatisk 6. etape af Tour de France.

Cykelrytteren Jesper Hansen.
Cykelrytteren Jesper Hansen.

Det sved over det meste af kroppen, da Jesper Hansen kom tilbage til Astanas holdbus. Sammen med kaptajn Jakob Fuglsang havnede han ufrivilligt i en grøft fyldt med brændenælder 25 kilometer fra mål.

Alligevel kan Tour de France-rytteren se tilbage på 6. etape med godt humør. For holdet fik hurtigt bugseret Fuglsang ud af farezonen, så han kunne køre i mål med favoritgruppen.

»Jeg har det okay. Det svier kun lidt, fordi jeg røg ned i nogle brændenælder, ellers er der ikke noget galt. Der var meget stress, og vi blev fanget lidt i det. Der var en del splittelse på mange af holdene,« siger Jesper Hansen.

Han mener, at uheldet kunne være undgået, hvis Astana ikke havde siddet så langt tilbage i feltet.

»Vi forsøgte at komme frem ude i siden af vejen sammen med Jakob, men så kom der et svaj, og så lå vi i grøften,« konstaterer Hansen med et smil.

Magnus Cort var en af dem, der straks måtte i gang med et større stykke hjælpearbejde, så Fuglsang kunne komme tilbage til favoritterne, inden det første gang gik opad med 20 kilometer igen.

»Vi ville meget gerne op, inden vi ramte "muren" første gang. Ellers ville det blive svært.«

»Der var lidt panik på. Det smarte havde været at lade nogle folk blive fremme i feltet, så de kunne hjælpe Jakob på sidste omgang. I stedet blev vi alle kaldt tilbage,« siger Cort.

Sportsdirektør Lars Michaelsen erkender, at han havde nogle nervøse øjeblikke i følgebilen, da Fuglsang pludselig lå i grøften.

»Heldigvis skete der ikke så meget. Vi skulle skifte nogle cykler, og så var der lidt kamp om at komme tilbage. Det blev krydret med lidt mere spænding, end vi havde håbet,« siger Lars Michaelsen.

Han trækker let på skuldrene ved spørgsmålet, om holdet sad forkert før Fuglsangs uheld.

»Det er kun en ud af ti gange, at man er rigtig tilfreds. Det er altid svært at sidde rigtigt. Vi havde stor tiltro til, at Jakob havde benene til at følge med til sidst, og det havde han også,« siger Lars Michaelsen.

Efter 6. etape er Fuglsang avanceret en enkelt plads i klassementet, hvor han nu er nummer ti.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.