Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Totti efter farvel: Jeg har grædt hele dagen

Efter 25 år takkede Francesco Totti af for Roma. Han nåede også at blive verdensmester med i Italien i 2006.

Francesco Totti fik en rørende afsked hjemme på Stadio Olimpico i Rom. Efter kampen tog han en rørende afsked med klubbens fans. Reuters/Stringer
Francesco Totti fik en rørende afsked hjemme på Stadio Olimpico i Rom. Efter kampen tog han en rørende afsked med klubbens fans. Reuters/Stringer

Rom. Afskeden på det olympiske stadion i Rom kunne næsten ikke være flottere og mere rørende, da klublegende Francesco Totti søndag sagde endegyldigt farvel til den eneste klub, som han nogensinde har spillet for som professionel.

Roma vandt kampen med 3-2 over Genoa og sikrede sig dermed andenpladsen og en direkte plads til næste sæsons Champions League.

Kampen vil dog i højere grad blive husket for den afsked, som legenden Totti fik, efter at han blev hyldet af grædende og tiljublende fans.

Dagen var på forhånd døbt "Totti Day", og Romas ikoniske hjemmebane, Stadio Olimpico, var totalt udsolgt til afskeden.

- Øjeblikket er nu kommet. Jeg har grædt hele dagen. Dette er min eneste trøje, sagde en tydeligt berørt Totti til et fyldt stadion.

- Jeg tog denne beslutning med min kone og min familie. Jeg ønsker at blive 25 år mere. Tak Roma, tak til min familie, min mor, min far og min bror, sagde han.

Totti, der er fyldt 40 år, nåede at spille 25 år i Serie A og repræsentere Roma 786 gange, score 307 mål og vinde VM med Italien i 2006.

Han spillede en afgørende rolle, da Roma vandt mesterskabet i 2001 efter 18 år uden et mesterskab til klubben.

- Jeg får gåsehud, når jeg tænker tilbage på den dato, 17. juni 2001. Fra i morgen vil jeg begynde at være voksen, siger Totti.

- Jeg ville elske at skrive et digt eller en sang, men alt, jeg kan gøre, er at lade fødderne tale for sig selv.

Daniele De Rossi er den spiller, der har været Tottis nærmeste holdkammerat. De har spillet sammen siden 2001. Han hyldede sin ven efter kampen.

- Han vandt scudettoen (mesterskabet, red.). Han forende en by, der var ved at falde sammen, som det mindste problem. Totti er nu en ven, som jeg ikke vil se hver dag, siger han.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.