Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tottenham slår bundholdet på sydkoreansk fuldtræffer

Heung-Min Son sikrede Tottenham en 1-0-sejr over Crystal Palace med en scoring efter pausen.

Christian Eriksen og Tottenham slog søndag Crystal Palace 1-0 i Premier League. Reuters/Andrew Couldridge
Christian Eriksen og Tottenham slog søndag Crystal Palace 1-0 i Premier League. Reuters/Andrew Couldridge

Tottenham holder sig med fremme i feltet bag førerholdet Manchester City i Premier League.

Søndag slog Christian Eriksen og holdkammeraterne på eget græs bundholdet Crystal Palace med 1-0.

Værterne havde svært ved at bryde Crystal Palace ned, men midtvejs i anden halvleg lykkedes det Tottenham at få sat et godt angreb op.

Til sidst endte bolden på kanten af gæsternes straffesparksfelt foran en helt umarkeret Heung-Min Son, der dygtigt drejede bolden ind helt ude ved stolpen til 1-0.

Sydkoreaneren fik i de sidste ti minutter et par friløbere, hvor han burde have øget Tottenham-føringen.

På den første friløber skød Heung-Min Son i sidenettet, og da Christian Eriksen kort efter sendte ham afsted, tøvede han, og en Crystal Palace-forsvarer nåede tilbage.

Tottenham-spillerne virkede uden vanlig energi og nerve efter midtugesejren over Real Madrid i Champions League.

Holdet stillede da også op i en amputeret udgave uden den offensive profil Dele Alli og målmand Hugo Lloris, der begge sad udenfor med skader.

Med sejren har Tottenham på Premier Leagues tredjeplads 23 point efter 11 spillerunder. Topholdet Manchester City har 28 point for en kamp færre.

Crystal Palace har fire point på sidstepladsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.