Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tottenham-manager: Nedsmeltningen i 2016 gentager sig ikke

Mauricio Pochettino mener, at hans hold har forbedret sig markant. Ikke mindst på det mentale plan.

Tottenhams argentinske manager, Mauricio Pochettino, lover, at holdet vil holde hovedet koldt indtil sidste spillerunde i denne sæson. Lørdag blev det til en sikker 4-0-sejr over Bournemouth på White Hart Lane. Reuters/Dylan Martinez
Tottenhams argentinske manager, Mauricio Pochettino, lover, at holdet vil holde hovedet koldt indtil sidste spillerunde i denne sæson. Lørdag blev det til en sikker 4-0-sejr over Bournemouth på White Hart Lane. Reuters/Dylan Martinez

London. Tottenham Hotspur vil ikke få gummiben, som det var tilfældet i forrige sæson, hvor London-holdet længe var den eneste reelle udfordrer til Leicester i toppen af Premier League.

I denne sæson ser det ud til, at Tottenham igen er det eneste hold, der kan indhente førerholdet, og manager Mauricio Pochettino lover, at hans spillere vil holde hovedet koldt til sidste spillerunde.

- Jeg tror, vi har lært en masse. Der var en meget dårlig periode i slutningen af sidste sæson. Vi brugte meget energi på at kæmpe mod Leicester, men også mod West Bromwich, mod Chelsea, mod medierne og mod offentligheden, siger manageren.

Lørdag havde Tottenham ingen problemer med at slå Bournemouth 4-0 på White Hart Lane og lægger dermed igen pres på Chelsea, der først spiller søndag.

Pochettino mener, at både klubben og spillerne har lært meget af sidste sæson, hvor holdet blev ramt af en række karantæner i den afgørende fase af sæsonen.

- Vi kæmpede imod alle, og vi brugte en masse energi. Nu fokuserer vi på at slå vores modstander, når vi spiller, siger Pochettino.

- Det var vores udfordring fra sæsonens start; at forbedre vores mentalitet, vores tro. Jeg synes, man kan se, at staben og holdet har forbedret sig meget, siger argentineren.

I sidste sæson var Tottenham ofte presset af, at Leicester spillede før London-holdet.

Det forholder sig anderledes i denne sæson, hvor Tottenham på det seneste har haft mulighed for at lægge pres på Chelsea ved at spille først.

Og det er ifølge Pochettino ikke nogen uvæsentlig fordel.

- Hvis du vinder, så er det godt at kunne lægge pres på din modstander. I sidste sæson var vi aldrig i en position, hvor vi kunne lægge pres på Leicester.

Tottenham ligger efter lørdagens runde i Premier League på andenpladsen med fire point op til Chelsea. Chelsea spiller søndag ude mod Manchester United.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.