Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tottenham-manager bekymret for Kane efter nyt vrid i anklen

Mauricio Pochettino må vente til mandag på at få dommen over Premier League-topscorer Harry Kanes skade.

Harry Kane måtte udgå af søndagens Premier League-kamp mod Bournemouth med en skade i anklen. Scanpix/Matthew Childs
Harry Kane måtte udgå af søndagens Premier League-kamp mod Bournemouth med en skade i anklen. Scanpix/Matthew Childs

Tottenhams 4-1-sejr over Bournemouth i Premier League kan vise sig at blive en dyr en af slagsen.

Holdets store profil og topscorer, Harry Kane, måtte udgå med en skade i anklen efter en halv time, da Tottenham var bagud 0-1.

Og skaden giver dybe panderynker hos Tottenham-manager Mauricio Pochettino.

»Jeg er bekymret, fordi vi stadig ikke ved, hvad der skal ske med ham. Vi må vente til i morgen (mandag, red.), når skanningen er gennemført,« siger Pochettino efter kampen.

»Selvfølgelig er jeg bekymret for ham og hans ankel. Vi håber ikke, at det er stort problem for ham og holdet, og at han hurtigst muligt kommer sig og kan spille igen,« tilføjer manageren.

Harry Kane måtte to gange i sidste sæson holde pause på grund af skader i den samme ankel.

I september 2016 pådrog han sig en ledbåndsskade i en Premier League-kamp mod Sunderland. Det kostede ham 12 kampe på sidelinjen for Tottenham og det engelske landshold.

I marts sidste år pådrag han sig igen en skade i anklen, hvilket kostede ham fire ugers pause.

Tottenhams næste kamp bliver FA Cup-opgøret mod Swansea på lørdag. Derefter venter en landskampspause, inden topopgøret mod Chelsea 1. april i Premier League.

Landstræner Gareth Southgate udpeger sine spillere til den mellemliggende landskamp mod Holland torsdag i denne uge.

Harry Kane er med 24 scoringer delt Premier League-topscorer sammen med Liverpools Mohamed Salah.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.