Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tottenham haler kraftigt ind på Chelsea i toppen af Premier League

Spændingen i toppen af Premier League steg en smule, da Tottenham lørdag halede tre point ind på Chelsea.

Crystal Palace-angriberen Christian Benteke kunne fejre, at han lørdag scorede et flot mål til 2-1 ude mod Chelsea. Reuters/Hannah Mckay
Crystal Palace-angriberen Christian Benteke kunne fejre, at han lørdag scorede et flot mål til 2-1 ude mod Chelsea. Reuters/Hannah Mckay

Chelsea havde en på papiret god mulighed for at holde forspringet intakt i toppen af Premier League, men i stedet endte det med et skuffende 1-2-nederlag hjemme til Crystal Palace.

Det var Chelseas fjerde liganederlag i sæsonen, og det betød, at Tottenham med en sejr over Burnley halede tre point ind på London-rivalen.

Chelsea fører rækken med 69 point efter 29 kampe, men Tottenham har nu kun syv point op til førstepladsen.

I lørdagens kamp hjemme mod Crystal Palace bragte Cesc Fabregas via den ene stolpe Chelsea foran 1-0 efter fem minutter. Oplægget stod Eden Hazard for.

Føringen holdt dog ikke længe. Fire minutter senere udlignede Crystal Palace-angriberen Wilfried Zaha til 1-1 efter passivt forsvarsspil hos Chelsea.

Og det blev endnu værre efter 11 minutter, da Crystal Palace-angriberen Christian Benteke overlegent og nonchalant kunne vippe bolden ind til 2-1.

Der blev ikke scoret mere i de resterende minutter på Stamford Bridge.

Så Tottenham og Christian Eriksen kunne med en sejr ude over Burnley øge spændingen i toppen.

Det gjorde Tottenham ved at vinde 2-0 på mål af Eric Dier og Heung-Min Son efter henholdsvis 66 og 77 minutter.

I første halvleg var Christian Eriksen tæt på at få scoret, men danskerens skud blev pareret. Returbolden havnede lige for fødderne af Dele Alli, som brændte tilbuddet.

Manchester United spillede skuffende 0-0 hjemme mod West Bromwich.

United har på femtepladsen 53 point efter 28 kampe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.