Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tottenham-fans kårer Eriksen som sæsonens bedste

Christian Eriksen blev lørdag hædret for en flot sæson, da han vandt to fanpriser i Tottenham.

Christian Eriksen er i denne sæson noteret for otte mål og 12 assister i Premier League. Scanpix/Ian Kington
Christian Eriksen er i denne sæson noteret for otte mål og 12 assister i Premier League. Scanpix/Ian Kington

Christian Eriksen er sæsonens bedste Tottenham-spiller. Det mener i hvert fald klubbens fans.

Lørdag blev den danske landsholdsspiller hædret med priser for at være London-klubbens bedste i den snart overståede sæson af både "One Hotspur Members" og "Supporters Clubs".

Det er anden gang, han scorer denne double. Han modtog også de to priser i sin første sæson i klubben i 2013/14.

- Der har været nogle spillere - faktisk det meste af holdet - der har haft en fremragende sæson, så det betyder meget for mig, at fansene har stemt på mig, siger Eriksen til Tottenhams hjemmeside.

Den danske kreatør er i denne sæson noteret for otte scoringer og 12 assister i Premier League.

Dermed har han i høj grad bidraget til Tottenhams andenplads, som holdet skal dumme sig uendeligt meget for at miste.

Søndag spiller Tottenham topkamp hjemme mod Manchester United. Det bliver samtidig klubbens sidste kamp på White Hart Lane, da et nyt stadion er under opførelse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.