Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Torsten Laen lægger pres på Skjern før topbrag i Gudme

Ifølge GOG-veteranen Torsten Laen er det Skjern, som er presset inden topkampen tirsdag aften.

Final 4 . Semifinale , KIF Kolding København - Skjern Håndbold , Gigantium Aalborg: KIFs Torsten Laen scorer
Final 4 . Semifinale , KIF Kolding København - Skjern Håndbold , Gigantium Aalborg: KIFs Torsten Laen scorer

Tirsdag aften byder GOG indenfor til topbrag i herrernes håndboldliga, når Skjern lægger vejen forbi Fyn.

Fynboerne topper ligaen med 20 point for 12 kampe, mens Skjern følger lige efter med 18 point for 11 kampe. Bjerringbro-Silkeborg (BSV) har også 18 point, men for 12 kampe.

GOG kan altså åbne et hul på fire point til Skjern med en sejr tirsdag, og fynboernes stregspiller Torsten Laen tøver da heller ikke med at lægge presset over på gæsterne.

»Vi er foran Skjern. Skjern skal vinde hernede for at kunne holde trit med os,« siger Torsten Laen til GOG's hjemmeside.

Det unge GOG-hold har præsteret på et højt niveau i denne sæson og kan ikke overses, når snakken falder på guldaspiranter. Men det forpligter også.

»Vi har selv bragt os i den position, og det skal vi nyde. Men vi skal også tage det ansvar, det er at være tophold, hvor det er de andre, som jagter os nu,« lyder det fra veteranen Laen.

Kampen fløjtes i gang 19.30, og GOG-fløjen Mark Strandgaard forventer en kamp med højt niveau.

»Jeg glæder mig til at spille en vaskeægte topkamp. Det er ligaens to bedste hold, der mødes,« siger han til gog.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.