Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Torres: Vi havde slået Barcelona uden forkert rødt kort

Fernando Torres mener ikke, han skulle have været smidt ud mod FC Barcelona, og udvisningen tog hårdt på ham.

Atlético Madrid skal onsdag aften på hjemmebane forsøge at vende 1-2 til samlet sejr mod FC Barcelona i Champions Leagues kvartfinale.

Men ifølge Atlético Madrids målscorer fra det første opgør, Fernando Torres, kunne det have været et ganske anderledes udgangspunkt til returkampen, hvis ikke han var blevet vist ud efter 35 minutter, efter at han havde givet sit hold føringen.

- Jeg er sikker på, at vi havde vundet kampen med 11 mand, siger Torres ifølge Reuters i optakten til kampen.

Og han mener ikke, at han skulle have været sendt ud.

- Jeg er overbevist om, at det andet gule kort ikke skulle have været et kort. Når jeg ser situationen (ved det andet gule kort, red.) igen, kan jeg se, jeg gled. Det er hverken et spark eller en sen tackling, lyder det fra den spanske angriber.

Nede med en mand blev Atlético Madrid presset i bund af Barcelona i anden halvleg, og på to scoringer af Luis Suarez fik Barcelona sikret sig sejren.

Torres fik lidt oprejsning i weekenden, da han med en udligning og en assist var kraftigt medvirkende til, at Atlético Madrid vandt 3-1 over Espanyol i ligaen.

Han erkender dog, at han havde det svært efter kampen mod Barcelona, fordi han følte, at hans udvisning ødelagde kampen for holdkammeraterne.

- Dagene efter kampen var svære. Det tog to dage at komme mig over det. Tiden lige efter udvisningen var den værste i min karriere. Jeg ville bare være alene, siger Torres.

Grundet karantænen efter det røde kort må Torres se til fra tilskuerpladserne, når Atlético Madrid onsdag klokken 20.45 skal forsøge at tage revanche mod Barcelona.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.